Offred husker et liv med arbejde, familie og fri bevægelighed. Nu bor hun hos en kommandant i Gilead, hvor hendes opgave er at føde et barn til husstanden. Margaret Atwoods Tjenerindens fortælling udkom i 1985 under titlen The Handmaid’s Tale. Romanen fortælles af Offred selv og veksler mellem hendes kontrollerede hverdag og erindringer om tiden før magtovertagelsen. Artiklen præsenterer dette forløb uden at afsløre slutningen og samler oplysninger om tilblivelsen, danske udgaver og to danske anmeldelser.
Et liv under overvågning
Gilead er en religiøs diktaturstat på det tidligere USA’s område. Fødsler er blevet sjældnere, og regimet tildeler frugtbare kvinder til magtfulde mænds husstande. Offred er en af disse tjenerinder. Hun skal forsøge at blive gravid med kommandanten; barnet skal tilhøre ham og hans hustru. Hendes krop, færden og daglige rutiner er underlagt regler, som hun ikke selv har indflydelse på.
Offred går til markedet for at købe ind, men må ikke læse. Butikkernes skilte viser derfor billeder af varerne. Inde i huset har hun et værelse og bestemte opgaver, mens andre kvinder udfører andre former for tjeneste. Systemet fordeler mennesker i kategorier med forskellige rettigheder. Kvinder, der ikke passer ind i regimets orden, kan blive sendt til tvangsarbejde i Kolonierne, blandt andet med farligt affald.
Fortælleren har ikke altid levet sådan. Hun husker sin mand Luke, deres datter og veninden fra sit tidligere liv. De erindringer dukker op mellem beretningerne om nutidens små bevægelser og begrænsninger. Familien er blevet skilt ad, og hendes uvished om de andre følger hende gennem hverdagen. Gennem tilbageblikkene får læseren samtidig oplysninger om, hvordan hendes tidligere tilværelse blev afviklet, og hvordan hun mistede de rettigheder, hun havde været vant til.
Hendes fortælling giver ikke et samlet overblik over alle statens institutioner eller over alt, hvad der foregår uden for huset. Den følger det, hun oplever, husker og kan få kendskab til. Samtaler og små tegn kan få stor betydning, fordi hun ikke uden videre ved, hvem hun kan stole på. Der findes også modstand og skjult kommunikation i Gilead. Offred må forsøge at orientere sig i dette miljø samtidig med, at hendes egen overlevelse afhænger af andre menneskers beslutninger.
Skrevet i den kolde krigs Berlin
Atwood begyndte på romanen i Vestberlin i 1984. I et interview offentliggjort af Penguin i 2018 fortæller hun om arbejdet på en lejet skrivemaskine og om besøg i Østtyskland, Polen og Tjekkoslovakiet. Hun lagde mærke til, hvor forsigtigt mennesker talte, og hvor vigtigt det var ikke at viderebringe oplysninger, som kunne bringe dem i vanskeligheder. Det er hendes egen beskrivelse af erfaringer fra skriveperioden.
I samme interview forklarer Atwood, at hun ville undersøge, hvordan kvinders økonomiske og sociale rettigheder kunne rulles tilbage. Hun nævner kontrollen over elektroniske penge som en mulig fremgangsmåde. Hun spurgte også, hvilken begrundelse et totalitært styre i USA ville bruge, og pegede på landets puritanske historie. Det er forfatterens udtrykkelige redegørelse for bogens spørgsmål, ikke en efterfølgende antagelse om hendes hensigt.
Dansk udgivelse og fornyet opmærksomhed
Romanen kom på dansk i 1986 i Lisbeth Møller-Madsens oversættelse hos Lindhardt og Ringhof. Førsteudgivelsen ligger dermed årtier før tv-serien, som begyndte i 2017. Samme år udkom en dansk genudgivelse, og nye anmeldelser behandlede romanen i lyset af den opmærksomhed, serien havde skabt. Forfatterweb beskriver også, hvordan filmatiseringen førte bogen tilbage på amerikanske bestsellerlister.
Pia Bechmann fremhæver i sin anmeldelse fra juli 2017 vekselvirkningen mellem Offreds minder om familien og den mere kølige beretning om nutiden. Hun mener, at fortællingens distance gør det muligt at læse om de voldsomme forhold. Søren Feldtfos Thomsen lægger i sin anmeldelse samme måned især vægt på den psykologiske fremstilling: Han læser bogen som en beskrivelse af totalitarisme indefra, hvor frygt og social kontrol påvirker menneskers tillid til hinanden.
Begge anmeldelser er vurderinger af romanen og kan læses sammen med Atwoods egen redegørelse for tilblivelsen. De peger på forskellige sider af en fortælling, der både beskriver konkrete daglige begrænsninger og giver plads til hovedpersonens erindringer. Slutningen og de senere begivenheder i Offreds historie er udeladt af handlingsreferatet her.
Anmeldelser, forskning og videre læsning
Tjenerindens fortælling af Margaret Atwood — Pia Bechmann, Litteratursiden, 3. juli 2017. Anmeldelse; dansk. Om genudgivelsen, fortællestemmens distance og tv-seriens fornyede opmærksomhed om romanen. Fri adgang. Siden indeholder også en separat ældre analyse.
Tjenerindens fortælling af Margaret Atwood — Søren Feldtfos Thomsen, Litteratursiden, 21. juli 2017. Anmeldelse; dansk. Fremhæver hovedpersonens psykologi og livet under social kontrol. Fri adgang.
Margaret Atwood: ‘The Handmaid’s Tale is being read very differently now’ — Margaret Atwood som interviewperson; interviewer ikke angivet, Penguin, 5. april 2018. Forfatterinterview; engelsk. Atwood fortæller om skrivearbejdet i Berlin, romanens udgangspunkt og ændrede læserreaktioner. Fri adgang. Interviewet er ikke en uafhængig anmeldelse.
Kilder
Tjenerindens fortælling – Forfatterweb. Handlingsramme, fortælleform, førsteudgivelse og tv-seriens efterliv.
Margaret Atwood – Forfatterweb. Bibliografiske oplysninger om den danske oversættelse.
The Handmaid’s Tale – Penguin Random House. Forlagets handlingspræsentation og uddrag; den viste amerikanske udgave er fra 1998.
Medvirkende
- Margaret Atwood (Forfatter)