Den grimme ælling

Den grimme Ælling er et kunsteventyr af H.C. Andersen, udgivet første gang den 11. november 1843. Det handler om en unge, som mødes med afvisning i en andegård, gennemlever en vanskelig vinter og til sidst opdager, at den er en svane. Eventyret er både en meget udbredt fortælling for børn og genstand for litteraturhistorisk forskning om identitet, kunstnerens rolle og forholdet mellem mennesket og dets omgivelser.

Historisk illustration af ænder og fugle fra eventyret Den grimme ælling, tegnet af Vilhelm Pedersen
Illustration af Vilhelm Pedersen til eventyret. Oplysninger om billede og rettigheder findes nederst på siden.

Fakta om værket og førsteudgaven

Årstallet kan skabe forvirring i bibliografier. Bindets titelår er 1844, men udgivelsen fandt sted i november 1843. Både forlaget Gyldendal og den kritiske udgave ved Erik Dal omtaler denne forskel. Når man citerer værket, er 1843 derfor korrekt som førsteudgivelsesår; en bestemt senere bogudgave kan naturligvis have sit eget udgivelsesår og andre sidetal.

Hvad sker der i Den grimme Ælling?

Historien begynder i et landskab ved en herregård, hvor en and ligger på æg. Alle unger kommer ud, undtagen den sidste, som lader vente på sig. Da den endelig bryder skallen, ser den anderledes ud end de øvrige. Den kan svømme, men forskelligheden bliver ikke accepteret. I andegården bliver den hakket, hånet og skubbet til side af andre dyr. Den får heller ikke længere den beskyttelse, den havde brug for hos sin familie.

Ællingen flygter og må finde vej gennem en fremmed verden. Den opholder sig blandt vilde fugle og kommer siden til et lille hus med en gammel kone, en kat og en høne. Her viser det sig, at heller ikke det nye miljø giver plads til den. Fortællingen fortsætter gennem efteråret og vinteren, hvor den unge fugl oplever kulde og fare. Den ser smukke svaner, men regner ikke med at kunne høre til blandt dem.

Da foråret kommer, nærmer ællingen sig svanerne. I vandspejlet opdager den, at den selv er blevet en svane. Fortællingen slutter ikke med hævn over de dyr, der afviste den, men med en ny forståelse af, hvem den er, og med de andre svaners anerkendelse. Handlingen har et tydeligt tidsforløb fra sommer over vinter til forår. Dette korte resumé er en orientering om den oprindelige fortælling, ikke en gengivelse af senere billedbogsudgaver eller filmatiseringer.

H.C. Andersen og udgivelsen i 1843

Andersen skrev eventyret i en periode, hvor hans litterære eventyr nåede et stadig større publikum. Historien blev offentliggjort sammen med blandt andet Nattergalen, Englen og Kjærestefolkene. De samlede sig i det første bind af Nye Eventyr, en ny fase i hans eventyrforfatterskab. Den kritiske udgave ved Erik Dal indeholder både tekst og teksthistoriske noter, så læseren kan skelne mellem den tidlige udgivelse og senere redigering.

Andersen har selv knyttet arbejdet med eventyret til ophold ved Gisselfeldt og Bregentved i 1842. Men senere erindringer og samtidige dagbogsoptegnelser er ikke altid fuldstændig sammenfaldende, hvilket den tekstkritiske kommentar også gør opmærksom på. Hvis man ønsker en præcis udgivelseshistorie, er det derfor bedre at benytte Det Kongelige Biblioteks tekstportal og den kommenterede udgave end at gøre en enkelt anekdote fra forfatterens senere erindringer til sikker kilde.

Hvordan er eventyret blevet læst af litteraturforskere?

Lektor Lars Peter Rømhild beskriver i sit navngivne opslag om Den grimme Ælling på Lex fortællingen som en historie om en outsider, der efter en vanskelig opvækst til sidst anerkendes som en født svane. Rømhild forbinder i sin faglige fortolkning svanen med forestillingen om et medfødt kunstnerisk talent. Det er én dokumenteret litteraturhistorisk læsning, ikke en facitliste for alle læsere.

En anden indgang er at undersøge, hvad de skiftende miljøer betyder for den afviste fugl. Studienets faglige analysehjælp om eventyret gennemgår blandt andet handling, komposition, genretræk og det romantiske dannelsesideal. Materialet kan bruges som støtte til tekstlæsning, men dele af tjenesten kræver abonnement, og analysens synspunkter bør tilskrives den udgivende redaktion snarere end præsenteres som Andersens egen forklaring.

Professor Per Thomas Andersen undersøger i artiklen H.C. Andersens eventyr i lys av affektiv narratologi (publiceret i Nordica i 2023) følelsers funktion i flere Andersen-eventyr, herunder Den grimme Ælling. Det er en forskningsmæssig tilgang, som gør det muligt at studere, hvordan blandt andet afvisning, frygt og glæde indgår i fortællingens forløb. Litteraturnet gengiver ikke forskningsartiklen, men henviser til den originale publikation.

Andre forfatteres svar på eventyret

Fortællingen har også haft et tydeligt efterliv i dansk litteratur. I Ørneflugt fra 1894 genbruger Henrik Pontoppidan et beslægtet motiv, men med en langt mindre optimistisk forestilling om, hvad omgivelserne gør ved et særligt talent. Det er netop denne forskel, Rømhild fremhæver i Lex. Sammenstillingen kan hjælpe læseren med at forstå, hvorfor eventyret har haft betydning ud over børnelitteraturen, uden at den enkelte tekst reduceres til en moralsk læresætning.

I de mere almindelige genfortællinger fremhæves ofte, at det er smertefuldt at blive holdt udenfor, og at selvopfattelsen kan forandres. Men den oprindelige tekst har sin egen sprogtone, længere forløb og konkrete miljøer, som korte genfortællinger kan udelade. Læsere, der sammenligner illustrationer, skoletekster og bearbejdede billedbøger, bør derfor være opmærksomme på, hvilken udgave de bruger. En genfortælling er ikke nødvendigvis identisk med Andersens tekst.

Læs originalteksten eller hør en historisk oplæsning

Den oprindelige danske tekst kan læses uden betaling på Wikisource. Den historiske stavemåde er bevaret, og man kan sammenligne med nyere skoleudgaver, hvor stavning og tegnsætning kan være moderniseret. Det Kongelige Biblioteks digitale udgave af teksten, redigeret af Erik Dal, er relevant ved studier af teksthistorien. Redaktionelle noter og moderne udgaver har egne rettighedsvilkår, også når Andersens oprindelige tekst i sig selv er fri af ophavsret.

Danmarkshistorien på Lex har desuden en kildeintroduktion og transskription til Poul Reumerts oplæsning fra 1930. Den viser, hvordan eventyret også er blevet formidlet mundtligt. Materialet er en separat lydhistorisk kilde og bør ikke forveksles med selve førsteudgaven fra 1843.

Andre værker af H.C. Andersen

Vil man læse videre hos forfatteren, er Den lille Havfrue et oplagt eksempel på et andet centralt eventyr. Man kan også finde biografiske oplysninger og flere værker på Litteraturnets forfatterside om H.C. Andersen eller gennem værkregistret A–Å. Disse sider er selvstændige indgange; de erstatter ikke læsningen af Andersens originaltekst.

Kilder, udgaver og menneskeskrevne fortolkninger

Billedkreditering og ophavsret

Illustrationen på siden er tegnet af Vilhelm Pedersen til Den grimme Ælling. Kilde og fil: Wikimedia Commons, Duckling 01.jpg. Figuren er i public domain ifølge Commons’ licensoplysninger. Billedet er ikke AI-genereret; visningen er uden beskæring. H.C. Andersens originaltekst er fri af ophavsret, mens nyere udgavers redaktionelle indhold, fotografier og omslag kan have særskilte rettigheder.

Scroll to Top