Familien Truebas liv spænder over kærlighedsforhold, jordbesiddelser og politiske omvæltninger i Åndernes hus. Isabel Allendes debutroman udkom på spansk i 1982 som La casa de los espíritus og på dansk i 1985. Den følger flere generationer i et unavngivet latinamerikansk land med tydelige forbindelser til Chiles historie. Esteban Trueba, hans hustru Clara, datteren Blanca og barnebarnet Alba er centrale personer. Her får du overblik over familiehistorien, den dokumenterede baggrund for skrivearbejdet og den danske udgivelse, samt adgang til forskellige kritiske vurderinger af romanen.
Esteban, Clara og deres efterkommere
Esteban Trueba er en godsejer, som søger at opbygge og fastholde sin formue og indflydelse. Han forventer lydighed af sine omgivelser og vil også bestemme over familiens liv. Hans stærke tilknytning til Clara giver ham imidlertid ikke den fulde kontrol over hende, som han ønsker. Hun har sit eget forhold til omverdenen og beskrives med evner til at forudse begivenheder og have kontakt med ånder.
Clara skriver i notesbøger, som senere får betydning for fortællingen om familien. Hendes datter Blanca forelsker sig i en mand, hvis sociale baggrund Esteban ikke vil acceptere: sønnen af hans forvalter. Forholdet bliver en langvarig konflikt mellem far og datter. Blanca får datteren Alba, som Esteban holder meget af, selv om hendes tilblivelse er knyttet til det kærlighedsforhold, han har modarbejdet.
Efterhånden som Alba vokser op, ændrer landets politiske forhold sig. Familien deler ikke længere samme politiske ståsted, og den ældre godsejer og hans barnebarn befinder sig på hver sin side af konflikterne. Omvæltningerne når ind i familiens dagligdag og bringer medlemmerne i fare. Romanen følger både deres personlige forbindelser og den vold, der opstår omkring dem, men udfaldet af Albas historie afsløres ikke her.
Familiehistorien samles gennem flere stemmer. Store dele fortælles i tredje person, mens Esteban og Alba også kommer til orde i første person. Alba rekonstruerer fortiden med hjælp fra Claras optegnelser og Estebans erindringer. Læseren får dermed ikke kun et kronologisk slægtsforløb, men også et konkret indblik i, hvilke familiemedlemmer der leverer beretningerne om det.
Et brev fra eksilet blev til en roman
Allende begyndte arbejdet, mens hun boede i Caracas i Venezuela. Efter militærkuppet i Chile i 1973 havde hendes liv ændret sig, og i 1975 forlod hun landet med sin familie. Hun havde arbejdet som journalist og med tv og fortsatte med at skrive i eksilet. Da hun senere begyndte på romanen, arbejdede hun som administrator på en skole i Caracas.
Den 8. januar 1981 begyndte hun et brev til sin døende bedstefar, som var 99 år. Brevet voksede til manuskriptet til Åndernes hus. Allendes egen tidslinje angiver bedstefaderens sygdom som anledningen; bibliotekaren Adán Griego beskriver i sit portræt, hvordan denne dato siden blev hendes faste begyndelsesdato for nye bøger. Romanen blev offentliggjort i Barcelona året efter, efter at flere forlag havde afvist manuskriptet.
Den historiske baggrund er særlig tydelig i bogens senere politiske begivenheder. Salvador Allende blev valgt til præsident i Chile i 1970, og militærkuppet fandt sted den 11. september 1973. Romanens land navngives ikke, men Griego forbinder dens udvikling med Chile før og efter kuppet. Familiekonflikterne og de overnaturlige hændelser tilhører samtidig den fiktive fortælling, som Allende har bygget omkring denne historiske sammenhæng.
Dansk udgave, kritik og filmatisering
Sanne Bertram oversatte romanen til dansk for Gyldendal i 1985. Samme år udkom den engelske oversættelse, mens franske og tyske udgaver allerede var kommet i 1984. Den internationale modtagelse førte også til sammenligninger med Hundrede års ensomhed. Griego omtaler denne forbindelse og henviser til Allendes egen anerkendelse af Gabriel García Márquez som en indflydelse på hendes generation.
Den danske anmelder Hans Christian Davidsen giver i 2013 en blandet vurdering. Han finder fortællingen farverig og læseværdig, men mener, at flere personer bliver for skabelonagtige, og at Esteban står tydeligst frem. Hans anmeldelse viser dermed en mere forbeholden modtagelse end den begejstring, der ofte præger forlagsomtaler. Griegos tekst har et andet formål: at sætte debutromanen ind i Allendes liv og videre forfatterskab.
Bille August filmatiserede bogen i 1993 med blandt andre Meryl Streep og Jeremy Irons. Den danske biografpremiere fandt sted i december samme år. Filmen gav familiehistorien en ny form og en anden offentlig udbredelse. Romanens egne fortællerstemmer, Claras notesbøger og forløbet mellem generationerne er fortsat udgangspunktet for de litterære omtaler, der er samlet nedenfor.
Anmeldelser, forskning og videre læsning
Isabel Allende: Åndernes hus — Hans Christian Davidsen, Litteratursiden, 8. januar 2013. Anmeldelse; dansk. Vurderer især persongalleriet, fortælleformen og den historiske ramme. Fri adgang; afslører væsentlige begivenheder i slutningen.
The Wandering Spirits of Isabel Allende — Adán Griego, Stanford Libraries; gengivet på Isabel Allendes hjemmeside, 2004. Litteraturhistorisk portræt; engelsk. Et længere afsnit behandler debutromanen, eksilet og forholdet til latinamerikansk litteratur. Fri adgang; omtaler det sene handlingsforløb.
Kilder
Isabel Allende: The House of the Spirits – summary. Forfatterens præsentation af personer og familierelationer.
Isabel Allendes tidslinje. Eksil, skrivearbejde, førsteudgivelse og den chilenske historiske baggrund.
Forfatterweb: Isabel Allende, bibliografi. Den danske udgave fra 1985 og oversætter Sanne Bertram.
Kosmorama 206: Åndernes hus. Filmdata hos Det Danske Filminstitut: år, instruktør, skuespillere og dansk premiere.
Medvirkende
- Isabel Allende (Forfatter)