Naguib Mahfouz (1911–2006) var egyptisk romanforfatter og modtog Nobelprisen i litteratur i 1988. Han skrev på arabisk og skildrede gennem en lang række romaner og noveller især livet i Cairo, hvor han selv var født og voksede op. Forfatterskabet spænder fra romaner om det gamle Egypten til samtidsskildringer som Midaqgyden og familiefortællingen, der internationalt er kendt som Cairo-trilogien. Senere udgivelser omfatter blandt andet Tyven og hundene og Miramar. I Danmark blev flere af hans bøger oversat og udgivet omkring Nobelprisen, men danske titler og år skal adskilles fra de oprindelige arabiske udgivelser.
Barndom, studier og de første bøger
Mahfouz blev født 11. december 1911 i Cairo. Han voksede op i byens ældre kvarterer og studerede filosofi ved Cairo Universitet. Under store dele af sit arbejdsliv havde han offentlige stillinger ved siden af sit forfatterskab. Han skrev først fortællinger og begyndte derefter at udgive romaner, mens Egypten befandt sig i en periode med britisk indflydelse, politiske forandringer og en voksende moderne arabisk bogoffentlighed. De geografiske steder i hans bøger, især gader, gyder og caféer i Cairo, genfindes på tværs af hans udgivelser, selv om personerne og handlingsforløbene er opdigtede.
De første romaner tog udgangspunkt i oldtidens Egypten. ʿAbath al-Aqdar fra 1939 blev fulgt af flere historiske fortællinger, blandt andet Kifāḥ Ṭība (1944), der foregår i en periode med kampe om magten i det gamle Egypten. Romanernes udgivelsesår er arabiske førsteudgivelser, ikke år for senere oversættelser. Litteraturhistorikeren Anders Hallengren beskriver i sin Nobelpris-artikel, hvordan Mahfouz siden bevægede sig fra fortællinger om oldtiden til romaner om moderne byliv. Denne udvikling kan følges gennem bøgerne selv og gennem de samtidige miljøer, de skildrer.
Cairo som romanernes sted
Med Khān al-Khalīlī (1945) skrev Mahfouz om en familie, der flytter til et andet kvarter i Cairo under Anden Verdenskrig. Zuqāq al-Midaqq (1947), kendt på dansk som Midaqgyden, foregår omkring en gyde, hvor beboernes arbejde, relationer og valg danner udgangspunkt for fortællingen. Her optræder blandt andre den unge Hamida, frisøren Abbas og andre beboere i kvarteret. Romanen blev udgivet på arabisk i 1947; den danske bogregistrering, som Forfatterweb fører under titlen Midaqgyden, er fra 1989. Det er altså ikke samme udgivelsesår, selv om der er tale om det samme litterære værk.
Den store familiehistorie
Cairo-trilogien består af tre romaner med de arabiske titler Bayn al-Qaṣrayn (1956), Qaṣr al-Shawq (1957) og al-Sukkariyya (1957). De bliver på engelsk almindeligvis kaldt Palace Walk, Palace of Desire og Sugar Street. De tre bind følger familien omkring patriarken Ahmad Abd al-Jawad og dens efterfølgende generationer over en række årtier i første halvdel af 1900-tallet. Familiens liv krydser begivenheder i Egyptens politiske historie, mens børnene og senere de yngre generationer får forskellige veje gennem uddannelse, arbejde og voksenliv.
Trilogien blev udgivet på arabisk i 1956–1957 og nåede senere et større internationalt publikum gennem oversættelser. Den danske bibliografi registrerer Liv og skæbne i Cairo (1989), men denne titel må ikke automatisk bruges som dokumentation for, at alle tre oprindelige bind udkom samtidig på dansk. I Forfatterwebs introduktion gennemgår May Tcélébi forfatterskabets historiske udvikling, mens Anders Hallengren i sit essay fra 2003 beskriver romanrækkens plads i den egyptiske romanhistorie. Begge tekster er menneskeskrevne faglige fremstillinger, som kan læses særskilt.
Nye fortælleformer og senere værker
Efter de omfattende realistiske romaner arbejdede Mahfouz også med kortere værker og andre fortællemåder. Al-Liṣṣ wa-al-Kilāb (1961), på dansk Tyven og hundene i en udgave registreret fra 1990, følger den nyligt løsladte Said Mahran, som forsøger at opsøge personer fra sit tidligere liv. Miramar (1967) foregår på et pensionat i Alexandria og lader flere personer fortælle om hændelser omkring stedet. I Layālī alf Layla (1982), på engelsk Arabian Nights and Days, genbruger Mahfouz skikkelser og fortælleformer fra fortælletraditionen omkring Tusind og én nat. Romanernes forskellige opbygning og deres udgivelseshistorie dokumenterer bredden i hans produktion uden at gøre én enkelt bog repræsentativ for hele forfatterskabet.
Nobelprisen og læsere i Danmark
Filmmediet var også en del af bøgernes udbredelse i Egypten. Flere af Mahfouz’ romaner blev filmatiseret og nåede på den måde et publikum, som ikke nødvendigvis havde læst de oprindelige arabiske udgaver.
Da Mahfouz fik Nobelprisen i litteratur i 1988, blev han den første arabiskskrivende modtager af prisen. Tildelingen bidrog til en større international udbredelse af bøgerne, og i Danmark kom blandt andet Midaqgyden, Pension Miramar og Liv og skæbne i Cairo i 1989 samt Tyven og hundene i 1990. Disse årstal er danske registreringer fra Forfatterweb og skal ikke forveksles med de arabiske originaler. Mahfouz døde i Cairo den 30. august 2006. Hans romaner er fortsat genstand for forskning og anmeldelser, blandt andet i Edward W. Saids essay om flere af de senere værker fra 2000. Saids argumentation tilhører kritikeren selv og gengives ikke her som en ubestridt dom over forfatterskabet.
Anmeldelser, forskning og videre læsning
- May Tcélébi: “Najib Mahfuz”, Forfatterweb, 1991, dansk. Forfatterportræt med bogoversigt, dansk bibliografi og redegørelse for forfatterskabets udvikling; dele kan kræve bibliotekslogin.
- Anders Hallengren: “Naguib Mahfouz – The Son of Two Civilizations”, NobelPrize.org, 16. oktober 2003, engelsk. Litteraturhistorisk essay om romanerne fra oldtidsskildringer til Cairo-trilogien; åbent tilgængeligt.
- Edward W. Said: “The Cruelty of Memory”, The New York Review of Books, 30. november 2000, engelsk. Kritisk essay om flere af Mahfouz’ værker, herunder Akhenaten og Adrift on the Nile; adgang til fuldtekst kan kræve abonnement.
Kilder og dokumentation
Fødsels- og dødsdato, Nobelpris og den danske udgivelsesoversigt er sammenholdt med Forfatterweb og Nobelprisens dokumentation. Arabiske førsteudgivelsesår er belyst i Hallengrens bibliografiske oversigt; transskriptioner af arabiske titler kan variere mellem kataloger.
Værker
- Awlad Haretna (Forfatter)