En god skrøne bliver ikke nødvendigvis dårligere af at være overdreven. I Jørn Riels fortællinger fra Grønland kan en jagttur, en diskussion eller en enkelt særling udvikle sig til noget helt usandsynligt. Det er historier, som lyder, som om de er blevet fortalt over et bord en lang vinteraften, hvor ingen har travlt med at komme hjem.
Jørn Riel (1931–2023) voksede op i Odense og deltog som ung i en ekspedition til Nordøstgrønland. Derefter opholdt han sig i en årrække på Grønland. Erfaringerne fra naturen og mødet med de små fangstsamfund blev en vigtig del af hans litterære stof. Han rejste også gennem andre dele af verden og boede i sine senere år i Asien.
Han debuterede med romantrilogien Mine fædres hus, udgivet fra 1970 til 1972. Skrønerne om de nordøstgrønlandske fangstmænd begyndte med Den kolde jomfru i 1974. Her bliver hårdføre omgivelser og menneskelige særheder til en blanding af varme, galskab og komik. I romanværket Sangen for livet interesserede han sig desuden for inuitternes historie og kultur.
Riels humor er ikke kun underholdning. Den viser også, hvordan fortællinger kan skabe fællesskab, når mennesker lever langt fra hinanden og under barske vilkår. Begynd med en samling skrøner og læg mærke til, hvordan det usandsynlige langsomt får sin egen sandhed.