Norwegian Wood

Norwegian Wood er en roman af den japanske forfatter Haruki Murakami, første gang udgivet i Japan i 1987. Fortælleren Toru Watanabe ser tilbage på sine år som ung universitetsstuderende i Tokyo i slutningen af 1960’erne. Han har mistet en nær ven og udvikler siden tætte, men vanskelige forbindelser til to forskellige unge kvinder, Naoko og Midori. Romanen følger hverdagen omkring studier, venskaber, musik og kærlighed, samtidig med at tab og psykisk sygdom får betydning for personernes liv.

En sang vækker minderne

I romanens begyndelse er Toru blevet 37 år. Ombord på et fly hører han Beatles-sangen, som bogen er opkaldt efter, og oplevelsen fører hans erindring tilbage til ungdomsårene. Derefter fortælles størstedelen af historien som minder om hans tid i Tokyo. Musikken er ikke alene et indslag i den første scene: Personerne lytter også til plader, taler om sange og spiller musik, når de er sammen.

Torus skoleven Kizuki har taget sit eget liv, inden hovedhandlingen begynder. Naoko var Kizukis kæreste, og Toru og Naoko kender derfor hinanden fra en fælles fortid. De begynder at mødes i Tokyo, hvor de går lange ture og gradvis udvikler en mere intim forbindelse. Kizukis død er stadig en del af deres samtaler og af deres forskellige måder at leve videre på.

Naoko, Reiko og et ophold uden for Tokyo

Naoko får det psykisk svært og kommer på et behandlingssted uden for byen. Toru forsøger at holde kontakten gennem breve og besøg. Her møder han Reiko, en ældre kvinde med erfaring som musiklærer, der også bor på stedet. Samtalerne mellem de tre personer fylder en betydelig del af romanen. Opholdet har sin egen daglige rytme, som står i kontrast til de forelæsninger, gader og møder, Toru ellers færdes iblandt.

Naokos helbred bliver ikke behandlet som et problem, der kan løses gennem en enkelt samtale eller romantisk gestus. Den længere periode med breve og adskillelse indgår i det forløb, Toru fortæller om. Fortællingen rummer også omtale af selvmord og seksualitet. Det er centrale dele af bogens stof og kan være voldsomme for nogle læsere.

Midori og livet på universitetet

På universitetet møder Toru Midori, som er udadvendt og taler åbent med ham om sit liv. De besøger hinanden, går ud og taler om deres familier og forhold. Midori har samtidig forpligtelser i sin egen familie, hvor sygdom og omsorg fylder meget. Toru forsøger at finde ud af, hvordan han kan være til stede i hendes liv, mens han stadig skriver og tænker på Naoko.

En anden bekendt er den ældre studerende Nagasawa, som Toru møder gennem deres fælles interesse for bøger. Nagasawa har en ambitiøs fremtidsplan og et kompliceret forhold til sin kæreste Hatsumi. Toru følger ham i dele af Tokyos natteliv og møder dermed mennesker med andre vaner og planer end dem, han har omkring sig i den nære studiekreds.

Tokyo i slutningen af 1960’erne

Universitetslivet foregår på et tidspunkt med politisk uro og studenterprotester i Japan. Forelæsninger, kollegieværelser, restauranter og offentlig transport optræder i de scener, Toru genkalder sig. Romanen følger dog først og fremmest de enkelte personer og deres omgang med hinanden snarere end en sammenhængende historisk beretning om de japanske protestbevægelser.

Bøger har også en fast plads i Torus hverdag. Han taler med andre studerende om romaner og læser blandt andet vestlig litteratur. F. Scott Fitzgeralds The Great Gatsby nævnes i hans samtaler med Nagasawa. Disse konkrete bog- og musikreferencer er en del af det hverdagsmiljø, som Murakami beskriver i fortællingen.

En japansk roman med flere udgaver

Romanens japanske originaltitel er Noruwei no mori, og den udkom i 1987. Jay Rubin oversatte den til engelsk; hans oversættelse udkom på det engelsksprogede marked omkring 2000. I Danmark udgav Klim Norwegian Wood i Mette Holms oversættelse i 2005. Disse årstal betegner forskellige sprogudgaver af samme værk og må ikke forveksles med tidspunktet for romanens handling.

Bogen fik et stort publikum i Japan. I omtalen fra 2000 skrev Publishers Weekly, at den japanske roman havde solgt flere millioner eksemplarer. Dens fremstilling af studietiden adskiller sig i form fra flere af Murakamis romaner med mere udprægede fantastiske hændelser. Forskellen er også blevet fremhævet i anmeldelser af de engelske udgaver.

Norwegian Wood blev filmatiseret i 2010 af instruktøren Trần Anh Hùng. Filmudgaven fortæller historien gennem billeder, musik og skuespil, mens romanen lader Toru selv gengive sin ungdom i ord. Filmen og bogen er dermed to forskellige udgaver af fortællingen, og deres handlingsforløb og fremstillingsform er ikke identiske.

Modtagelse og kritik

Den danske anmelder René Høtbjerg Øhlenschlæger skrev om romanen på Litteratursiden i februar 2006. Han fremhævede skildringen af ensomhed, tvivl og kærlighed og beskrev den følelsesmæssige virkning, bogen havde på ham. Anmeldelsen knytter sig til den danske udgave fra forlaget Klim og er en personlig vurdering af romanen, ikke et referat af handlingen alene.

I en anmeldelse i The Guardian fra maj 2000 sammenlignede Steven Poole Norwegian Wood med Murakamis dokumentariske bog Underground. Han fremhævede romanens forholdsvis realistiske handlingsverden sammenlignet med forfatterens mere surrealistiske bøger og skrev om musikkens og erindringernes plads i fortællingen.

I en lydbogsanmeldelse i The Guardian fra april 2006 omtalte Rachel Redford en engelsk lydbogsudgave. Hun beskrev Torus erindringer, fortællingens japanske miljø og oplæserens stemme. Hendes anmeldelse handler både om romanens fortælling og den konkrete lydudgave. Anmeldelserne fra Danmark og Storbritannien viser, hvordan værket blev præsenteret for læsere på andre sprog end japansk.

I Murakamis øvrige forfatterskab findes både romaner med helt andre fortælleverdener og bøger, hvor hverdagsliv og musik også fylder. Kafka på stranden fra 2002 er et eksempel på hans senere romaner med mere fantastiske begivenheder. Norwegian Wood er et selvstændigt værk med sine egne personer og sit konkrete historiske miljø.

Anmeldelser, forskning og videre læsning

  • René Høtbjerg Øhlenschlæger: Norwegian wood af Haruki Murakami, Litteratursiden, 20. februar 2006 (dansk anmeldelse). Om kærlighed, ensomhed og den danske udgave; frit tilgængelig, omtaler væsentlige handlingsforhold.
  • Steven Poole: Tunnel vision, The Guardian, 26. maj 2000 (engelsk anmeldelse). Sammenligner romanen med andre bøger af Murakami og behandler musik og erindring; frit tilgængelig, med spoilere.
  • Rachel Redford: Dulcet tones, The Guardian, 15. april 2006 (engelsk lydbogsanmeldelse). Om romanens univers og den engelske oplæsning; frit tilgængelig, omtaler alvorlige begivenheder.

Kilder og dokumentation

Medvirkende

Scroll to Top