Lolita er en roman af Vladimir Nabokov, først udgivet på engelsk i Paris i 1955. Fortælleren er Humbert Humbert, en europæisk mand bosat i USA, der beskriver sit seksuelle begær efter den 12-årige Dolores Haze. Han kalder hende Lolita og giver i sin egen beretning sin version af det, han udsætter hende for. Romanen følger hans møde med Dolores og hendes mor, Charlotte, og den senere rejse gennem amerikanske byer og landskaber. Bogen blev hurtigt genstand for en international debat om dens emne, dens fortæller og grænserne for litterær offentliggørelse.
Humbert og Dolores i fortællingen
Humbert fremfører sin historie i førsteperson og henvender sig til en tænkt læser eller jury. Fortællingen åbner ikke som en neutral biografi om Dolores. Læseren møder hende næsten udelukkende gennem den voksne mands beskrivelser, erindringer og bemærkninger. Der er desuden et fiktivt forord, underskrevet af en person ved navn John Ray Jr., som placerer Humberts manuskript i en ramme om skyld og efterladte papirer. Den særlige fremstillingsform er en konkret del af romanens opbygning og har præget meget af den senere litteraturkritik.
Humbert lejer et værelse hos Charlotte Haze i en amerikansk provinsby. Det er hendes datter Dolores, som optager ham. Han bliver boende i huset og indgår siden ægteskab med Charlotte for at blive i pigens nærhed. Efter Charlottes død er Dolores uden sin mor, og Humbert tager hende med på en længere bilrejse. De opholder sig på moteller og besøger turiststeder, mens han styrer deres færd. Under rejsen bestemmer Humbert, hvor de skal bo, og hvilke steder de skal besøge.
Romanens amerikanske omgivelser er præcist placeret i en efterkrigstid med biltrafik, moteller, reklamer og fritidsforbrug. Humbert observerer skilte, veje, restauranter og steder, som parret passerer. Den geografiske bevægelse skaber den ydre ramme omkring en række episoder, men de to rejser ikke som jævnbyrdige personer. Dolores har egne reaktioner, ønsker og konflikter, som læseren kun får indirekte adgang til gennem Humberts gengivelse. En mere detaljeret beskrivelse af slutningen ville røbe væsentlige begivenheder og er derfor udeladt her.
Fra manuskript til udgivelse
Nabokov havde skrevet både på russisk og engelsk, før Lolita udkom. Forfatterweb beskriver novellen Fortrylleren fra 1939 som et tidligere litterært arbejde med beslægtet stof. Den senere roman blev skrevet i USA, hvor Nabokov underviste i russisk litteratur ved Cornell University. Ifølge Library of America afsluttede han manuskriptet i december 1953 og forsøgte derefter at finde et amerikansk forlag. Flere udgivere afslog bogen, blandt andet af frygt for den juridiske og offentlige reaktion på dens indhold.
Udgivelsen kom derfor ikke først i USA. Forlaget Olympia Press i Paris trykte romanen i to engelsksprogede bind i september 1955. Graham Greene fremhævede den ved årets afslutning, og hans omtale blev fulgt af en offentlig strid i britiske medier. Bogens salg og distribution blev påvirket af censur og forbud i flere lande. I USA blev den først udgivet af G. P. Putnam’s Sons i 1958. Her opnåede den stor kommerciel udbredelse, samtidig med at anmeldelserne var stærkt uenige om både dens litterære form og dens behandling af et barn.
Danske oversættelser og film
Danmark havde en oversættelse allerede i 1957, før den amerikanske udgave kom på markedet. Det er vigtigt at skelne dette år fra originaludgivelsen i 1955. Forfatterweb registrerer også en senere dansk udgivelse fra 2020. Litteratursidens anmeldelse fra 2011 omtaler en nyoversættelse ved Claus Bech og en Gyldendal-udgave. Årstallet på en bestemt dansk bog i en katalogpost angiver derfor ikke, hvornår Nabokov oprindeligt skrev eller udgav romanen. Den enkelte oversættelse og dens udgave må identificeres særskilt.
Stanley Kubrick instruerede en filmatisering fra 1962, med James Mason som Humbert og Sue Lyon som Dolores. Den kom blot få år efter den amerikanske bogudgivelse. En senere film instrueret af Adrian Lyne udkom i 1997. Begge film er bearbejdelser af romanen, ikke alternative udgaver af Nabokovs tekst. De illustrerer samtidig, at fortællingen fortsat blev genfortalt i andre medier efter de oprindelige censurstridigheder og mange års litterær debat.
Modtagelse og efterliv
Modtagelsen kan følges i både samtidige anmeldelser og nyere artikler. I The New Yorker beskriver biografen Stacy Schiff, hvordan Véra Nabokov støttede udgivelsen, og hvordan kritikere i 1958 vurderede fortællerens og pigens roller forskelligt. Schiff fremhæver blandt andet, at mange anmeldere dengang havde mere opmærksomhed på Humbert end på Dolores’ situation. Det er Schiffs dokumenterede læsning af receptionen og ikke en selvstændig konklusion, der refereres her.
Den danske anmelder Tonny Hornbæk skrev på Litteratursiden i 2011 om bogens sproglige udformning, dens tabubelagte emne og den nye danske oversættelse. Den fransksprogede journalist Lila Azam Zanganeh fulgte i Le Monde i 2006 forløbet omkring udgivelsen i Paris og de efterfølgende kontroverser. Teksterne lægger vægt på forskellige sider af bogens historie og dækker både samtidens offentlighedsdebat og senere litteraturhistoriske fremstillinger.
Lolita har siden været genstand for gentagne nyudgivelser, oversættelser og kritiske undersøgelser. Udgivelseshistorien omfatter den første engelske bogudgivelse i Paris i 1955, den amerikanske udgivelse i 1958 og de mange danske udgaver med deres egne oversættelses- og trykår. Romanens personer og begivenheder hører til en fiktiv beretning, mens forlagsafslagene, censurstriden og filmatiseringerne er historiske forhold, der kan dokumenteres i de anførte kilder.
Anmeldelser, forskning og videre læsning
Tonny Hornbæk: ”Lolita af Vladimir Nabokov” — Litteratursiden, 5. september 2011, dansk. Anmeldelse, der omtaler romanens kontrovers, fortælling og Claus Bechs danske nyoversættelse. Frit tilgængelig; røber tidlige handlingsbegivenheder.
Stacy Schiff: ”Véra Nabokov Was the First and Greatest Champion of ’Lolita’” — The New Yorker, 5. marts 2021, engelsk. Litteraturhistorisk essay om tilblivelsen, forlagshistorien og modtagelsen med vægt på Véra Nabokovs rolle. Tilgængelig på udgivers websted; diskuterer flere væsentlige passager.
Lila Azam Zanganeh: ”Les sortilèges de Lolita” — Le Monde, 19. august 2006, fransk. Journalistisk redegørelse for den første udgivelse i Paris, redaktørernes afslag og offentlighedens reaktioner. Adgangen kan kræve abonnement.
Kilder og dokumentation
Forfatterweb: Lolita dokumenterer dansk oversættelseshistorie og værkets litterære baggrund. Library of America: Vladimir Nabokov’s Lolita first published in the U.S. beskriver manuskript, forlagshistorie og den amerikanske udgivelse. PBS: Culture Shock – Lolita giver et kort historisk overblik over censur og bogens udbredelse.
Medvirkende
- Vladimir Nabokov (Forfatter)