Kallocain er en svensk fremtidsroman af Karin Boye, første gang udgivet i 1940. Fortælleren er kemikeren Leo Kall, som arbejder i et samfund, hvor staten overvåger borgernes arbejde, hjem og omgang med andre mennesker. Han opfinder et stof, der kan få den indsprøjtede til at røbe sine inderste tanker. Opfindelsen får navn efter ham selv. Romanen følger afprøvningen af stoffet og de følger, det får for Kall, hans kolleger og hans ægteskab med Linda. Den svenske original havde undertitlen Roman från 2000-talet; den danske nyoversættelse fra 2021 kalder den en roman fra det 21. århundrede.
En kemiker i Verdensstaten
Leo Kall bor med Linda og deres børn i Kemiby nr. 4, en specialiseret industriby i Verdensstaten. Byen indgår i et stort system af adskilte arbejds- og boligområder, som indbyggerne sjældent forlader på egen hånd. Staten stiller arbejde og boliger til rådighed, men forventer til gengæld ubetinget loyalitet. Væbnede og civile kontrolfunktioner er en del af hverdagen, og borgerne betragtes som medsoldater i statens tjeneste. Indretningen af hjemmene gør det vanskeligt at være alene eller føre private samtaler.
Romanen er formet som Kalls egen beretning. Han fortæller tilbageblik fra en situation, hvor hans muligheder for at handle frit er stærkt begrænsede. Det betyder, at læseren møder Verdensstaten gennem én borgers erfaringer: hans arbejde, hans bestræbelser på at blive anerkendt og hans bekymringer for, hvordan selv små handlinger kan opfattes af myndighederne. Frem for en omfattende beskrivelse af en fremtidig teknologi får læseren indblik i laboratorier, tjenesteforhold og et familieliv, hvor næsten alt kan rapporteres til staten.
Kall regner i begyndelsen med, at hans opfindelse vil styrke samfundets sikkerhed. Når mennesker under en indsprøjtning fortæller det, de ellers holder skjult, kan myndighederne også undersøge tanker, der ikke er kommet til udtryk i nogen handling. Han og kollegerne gennemfører forsøg, hvor de hører forsøgspersonernes udsagn og vurderer deres betydning. Forsøgene viser samtidig, hvor forskelligt mennesker lever med statens krav, og Kall bliver nødt til at forholde sig til udsagn, der ikke passer til hans hidtidige forestillinger.
Familien, kollegerne og de fortrolige samtaler
Kalls relation til hustruen Linda er en væsentlig del af fortællingen. Ægteskabet eksisterer inden for et system, hvor også forældreskab og familieliv er ordnet efter statens interesser. Begge kender risikoen ved at tale frit. De har derfor svært ved at vide, om den anden giver udtryk for sine egne følelser eller blot siger, hvad der forventes. Kall bliver især optaget af Lindas forhold til hans kollega Rissen, som er knyttet til arbejdet med de nye forsøg.
Rissen får en anden rolle i Kalls liv end laboratoriets øvrige ledere og ansatte. Samtalerne mellem dem om forsøgenes resultater bringer spørgsmål frem, som ikke alene handler om lægemidlets tekniske virkning. Samtidig bliver Kall mere opmærksom på, at hans eget hjem og arbejdsliv ikke kan holdes adskilt. De forskellige forsøg og de personlige konflikter udvikler sig sideløbende, uden at romanen forlader Kalls egen fortællerposition. Den nærmere afslutning på denne udvikling er ikke nødvendig for at forstå bogens udgangspunkt.
Udgivelsen i 1940 og samtidens politiske baggrund
Boye skrev romanen i slutningen af 1930’erne og udgav den i Sverige i 1940, mens Anden Verdenskrig havde bredt sig i Europa. I sin gennemgang af forfatterskabet forbinder Marie Hjørnet Nielsen på Forfatterweb bogen med Boyes erfaringer fra rejser i Sovjetunionen og Nazityskland. De konkrete politiske forhold er vigtige for at forstå tilblivelsestiden, men Verdensstaten er et opdigtet samfund, ikke et portræt af én navngiven historisk stat.
Kallocain udkom otte år efter Aldous Huxleys Fagre nye verden fra 1932 og ni år før George Orwells 1984 fra 1949. Den kronologi placerer Boyes bog blandt de europæiske fremtidsromaner, som blev skrevet omkring den politiske krise og verdenskrigen. Forfatterweb omtaler også Margaret Atwoods senere Tjenerindens fortælling fra 1985 i gennemgangen af beslægtet litteratur; ligheden er en dokumenteret litterær sammenstilling, ikke en påstand om direkte påvirkning.
Danske oversættelser og senere læsninger
Den første danske udgave kom hos Aschehoug i 1946, oversat af Jørgen Claudi. Dansk Forfatterleksikon registrerer desuden genoptryk af denne oversættelse i 1949, 1960 og 1967. Forlaget Palomar udgav i 2021 en ny dansk oversættelse af Birgitte Steffen Nielsen og Juliane Wammen med efterord af Ida Marie Hede. Den nye udgave gjorde romanen tilgængelig for et nutidigt dansk publikum, uden at årstallet 2021 dermed skal forveksles med værkets oprindelige udgivelsesår.
Litteratursidens anmelder Øjvind Fritjof Arnfred skrev i oktober 2021 om nyoversættelsen og fremhævede sin stærke læseoplevelse. Marie Hjørnet Nielsen behandler hos Forfatterweb både bogens fortælleform og dens placering i Boyes forfatterskab. I en forskningsartikel fra oktober 2026 undersøger Signe Leth Gammelgård forholdet mellem moderfigurer, staten og samfundsøkonomien i romanen. De tre tekster repræsenterer forskellige læsninger: en aktuel anmeldelse, en faglig introduktion og en akademisk undersøgelse.
Anmeldelser, forskning og videre læsning
Øjvind Fritjof Arnfred: Kallocain. Litteratursiden, 6. oktober 2021. Dansk; frit tilgængelig. Personlig, navngiven anmeldelse af den danske nyoversættelse og bogens virkning på læseren.
Marie Hjørnet Nielsen: Kallocain. Forfatterweb, 2023. Dansk. Fagligt bogportræt med handlingsbeskrivelse, fortælleform og forbindelse til Boyes øvrige forfatterskab. Visse funktioner på Forfatterweb kan kræve adgang.
Signe Leth Gammelgård: Børnefabrikken: Mellemkrigsdystopiens kritik af den spæde velfærdsstat. K&K – Kultur og Klasse, årgang 54, nr. 142, publiceret 7. oktober 2026. Dansk; fagfælleorienteret forskningsartikel med offentligt resumé og PDF. Undersøger forbindelsen mellem stat, moderskab og økonomi i Kallocain. Fuld analyse kan indeholde afsløringer af handlingen.
Kilder og dokumentation
Svensk udgivelseshistorie og romanens miljø: Karin Boye-selskabets værkside. Første danske oversættelse: Dansk Forfatterleksikon. Nyoversættelse og oversættere: Forlaget Palomar.
Medvirkende
- Karin Boye (Forfatter)