For enden af en grusvej uden for Skive bor Tue med sine forældre og to yngre søskende. Familien er omdrejningspunktet i Thomas Korsgaards debutroman Hvis der skulle komme et menneske forbi, der udkom i 2017. Tue vokser op på en gård med økonomiske problemer og voksne, som har svært ved at tage vare på børnene. Romanen blev første del af en trilogi om hans liv. Her gennemgås handlingens udgangspunkt, bogens forbindelse til Korsgaards opvækst og to forskellige vurderinger fra udgivelsesåret.
Tue og familien på gården
Tues far driver et landbrug med malkekøer, men gården er belastet af gæld. Han forsøger at få økonomien til at hænge sammen og låner penge af sin bror. For børnene betyder det, at de voksnes problemer hele tiden er tæt på. Der er arbejde at udføre, dyr at passe og en far, hvis humør er vanskeligt at forudsige. Tue er den ældste af de tre børn og kommer til at stå med opgaver, som forældrene ikke selv tager sig af.
Efter at have mistet et barn under graviditeten bliver moren syg med en depression. Hun sover meget og bruger timer foran computeren, hvor hun spiller på internetkasinoer. Håbet om en stor gevinst er en del af hendes hverdag, mens børnene i vid udstrækning er overladt til sig selv. Tue oplever både de praktiske følger af hendes sygdom og sin fars manglende forståelse for den. Han må være til stede, når hun bryder sammen, uden selv at have meget støtte at læne sig op ad.
Skolen giver ham heller ikke noget sikkert tilholdssted. Han bliver mobbet, mangler venner og skammer sig over forholdene hjemme. Samtidig gør han sine egne erfaringer med drengestreger og en begyndende tiltrækning til andre drenge. Fortællingen følger hans oplevelser i familien og blandt jævnaldrende; den lader ikke gårdens økonomi blive en sag, der kun vedkommer de voksne.
Faren tager blandt andet Tue med ud for at samle skrot om natten og sætter ham til at rydde op på gårdspladsen og fjerne døde dyr. Forholdet mellem dem rummer både tilknytning og frygt. Henriette Klejs Engelberg fremhæver i sin anmeldelse farens skift mellem voldsudbrud og kærlige følelser som afgørende for Tues usikkerhed. Romanens begivenheder fortælles gennem drengens erfaringer, og hans vanskeligheder med at forstå og reagere på forældrene er en væsentlig del af det konkrete handlingsforløb.
En debut med stof fra eget liv
Korsgaard var 21 år, da bogen udkom på Lindhardt og Ringhof. Han voksede selv op på en kvæggård i Nørre Ørum på Skiveegnen og flyttede som 17-årig til København. Inden debuten havde han blandt andet skrevet til Atlas og Zetland. Den landlige opvækst og flytningen til hovedstaden er også en del af baggrunden for de senere bøger om Tue, men første bind koncentrerer sig om livet hjemme.
I et interview foretaget i 2017 fortalte Korsgaard, at han havde arbejdet på romanen i omtrent to et halvt år. Han beskrev den som en kombination af erindringer, opdigtning, forestillinger og drømme. Det er derfor en roman med selvbiografisk stof, ikke en selvbiografi, hvor alle hændelser fremlægges som bogstavelige oplysninger om hans familie. Korsgaard forklarede også, at han ønskede at skrive for mennesker, der kunne genkende noget af deres egen vanskelige opvækst i fortællingen.
Fortsættelser og forskellige anmeldelser
En dag vil vi grine af det fulgte i 2018, og Man skulle nok have været der afsluttede trilogien i 2021. Bøgerne fører Tue videre fra barndomshjemmet til ungdommen og siden livet i København. Debutromanen er indgangen til dette forløb, og dens titel betegner første bind, ikke den samlede trilogi. De senere bøgers begivenheder er ikke medtaget i handlingsreferatet her.
Line Hoffgaard vurderede på Litteratursiden debuten positivt og lagde vægt på kombinationen af alvor og tragikomik. Hun placerede bogen i selskab med selvbiografisk prægede familieskildringer hos blandt andre Erling Jepsen. Henriette Klejs Engelberg var mere forbeholden i LitteraturNu. Hun anerkendte fortællingens kvaliteter, men oplevede den som mere terapeutisk end litterært overbevisende og diskuterede spændingen mellem romanbetegnelsen og forfatterens offentlige udsagn om virkelighedsgrundlaget. De to anmeldelser viser, at modtagelsen også omfattede uenighed om formen og præsentationen af det selvbiografiske stof.
Anmeldelser, forskning og videre læsning
Hvis der skulle komme et menneske forbi af Thomas Korsgaard — Line Hoffgaard, Litteratursiden, 17. februar 2017. Anmeldelse; dansk. Positiv vurdering af barneskildringen og blandingen af alvor og tragikomik. Frit tilgængelig; omtaler også slutningen.
Lorten, der aldrig blev opdaget – Thomas Korsgaard HVIS DER SKULLE KOMME ET MENNESKE FORBI — Henriette Klejs Engelberg, LitteraturNu, 22. marts 2017. Anmeldelse; dansk. Mere kritisk vurdering med diskussion af faderfiguren og forholdet mellem roman og selvbiografisk projekt. Frit tilgængelig; konkrete handlingsafsløringer.
Kilder
Thomas Korsgaard – Forfatterweb. Christine Fangel Juhls portræt: opvækst, debut og trilogiens udgivelser.
Thomas Korsgaard: Jeg vil fortælle om taberne. Forlagsinterview foretaget i 2017, genpubliceret 19. juli 2023. Forfatterens udsagn om skriveprocessen og brugen af eget liv; intervieweren er ikke navngivet.
Baggrund – Forfatterweb. Supplerende biografiske oplysninger om uddannelse og flytningen til København.
Medvirkende
- Thomas Korsgaard (Forfatter)