Ester vokser op i en lille lejlighed på Vesterbro, omgivet af mennesker, som både tiltrækker og skræmmer hende. Hun er hovedpersonen i Tove Ditlevsens roman Barndommens gade fra 1943, der følger en arbejderpige fra barndommen ind i ungdommen og det tidlige voksenliv. Fortællingen bevæger sig mellem hjemmet, skolen, gaden og de første kærlighedsforhold. Her får du et overblik over Esters liv, romanens baggrund i mellemkrigstidens København og dens senere udgaver og filmatisering, suppleret med henvisninger til navngivne litterære læsninger.
Ester mellem hjemmet og gaden
Ved begyndelsen er Ester omkring ti år. Hun bor med sine forældre og storebroren Carl i et kvarter, hvor familiernes liv foregår tæt op ad hinanden. De voksnes samtaler og sladder kan høres og følges, og børnene færdes mellem gårdene og de små butikker. Sammen med veninden Lisa stjæler Ester slik, mens hun samtidig er optaget af, hvad andre tænker om hende. Hun søger kontakt og bekræftelse, men føler sig ofte forkert eller udenfor.
Skolen bliver et af de steder, hvor hendes følelser kommer i klemme. Hun knytter sig til lærerinden frøken Hertervig, og forelskelsen gør hende både sårbar og indadvendt. Hjemme forsøger hun at finde tryghed hos sin mor, men hun må også klare sin frygt alene. Romanen beskriver ikke kun de store vendepunkter i hendes liv. En bemærkning, en skuffelse eller en oplevelse på vejen gennem kvarteret kan få langvarig betydning for hendes forhold til andre mennesker.
Efterhånden bliver skolelivet afløst af arbejde og de første forhold til unge mænd. Ester ønsker sig kærlighed og drømmer om et andet liv med større økonomisk sikkerhed. Hun forestiller sig kontorarbejde, et pænt hjem og ting, som familien ikke har råd til. Men hendes længsel efter at blive elsket ledsages af mistillid til, om kærligheden virkelig kan gælde hende. Hun prøver andre menneskers følelser af og oplever, at den kontakt, hun søger, også kan gå tabt.
Gaden forbliver et sted, hun vender tilbage til. Her findes familien, barndommens bekendte og de erfaringer, hun har med sig ud i verden. Handlingen består af en række episoder gennem flere år, frem for én kortvarig konflikt. Ester er det gennemgående holdepunkt, men fortællingen giver samtidig plads til naboer, veninder og familiemedlemmer og til forskellene mellem de mennesker, der bor i kvarteret.
Vesterbro og den unge forfatter
Romanen foregår i 1930’ernes København og udkom under den tyske besættelse i efteråret 1943. Ditlevsen kendte arbejdermiljøet fra sin egen opvækst i Hedebygade på Vesterbro. Hendes far var fyrbøder, og efter skolen havde hun forskellige ansættelser, blandt andet som ung pige i huset og på kontor. Romanen bruger erfaringer fra dette miljø, men fortæller om den fiktive Ester. Den hører til hendes tidlige romaner og er ikke et bind af de senere erindringer.
Ditlevsen havde allerede udgivet digtsamlingerne Pigesind i 1939 og Lille Verden i 1942 samt romanen Man gjorde et Barn fortræd i 1941. I Danmarkshistoriens forfatterportræt beskriver Lotte Thyrring Andersen de første bøger som succeser hos kritikerne. Det nuancerer forestillingen om en forfatter, der slet ikke blev anerkendt i sin samtid. Hendes forhold til det litterære miljø ændrede sig gennem karrieren, og senere konflikter bør ikke uden videre føres tilbage til modtagelsen af debuten.
Søren Schou placerer i Dansk litteraturs historie Ditlevsens tidlige prosa i forbindelse med socialrealisme og kulturradikalisme. Han fremhæver den kvindelige synsvinkel som en væsentlig fornyelse i skildringen af arbejderkvarteret. Tina Brødsgaard Andersen lægger i sin analyse på Litteratursiden større vægt på Esters angst, ensomhed og søgen efter kærlighed. Begge læsninger tager udgangspunkt i romanens miljø og hovedperson, men betoner forskellige sider af fortællingen.
Roman, digt og film
Digtet »Barndommens Gade« stod i Lille Verden året før romanen. Det er et selvstændigt værk med samme titel. Da Astrid Henning-Jensen filmatiserede romanen i 1986 med Sofie Gråbøl som Ester, satte Anne Linnet musik til digtet som titelsang. Romanen, digtet og filmen har dermed fået et fælles efterliv, selv om de blev til på forskellige tidspunkter og fortæller i forskellige former.
I 2021 udgav Det Danske Sprog- og Litteraturselskab romanen i serien Danske Klassikere. Nicolas Reinecke-Wilkendorff stod for tekstudgivelse og kommentarer, og Søren Schou skrev efterskriftet. Udgaven giver læseren forklaringer og litteraturhistorisk baggrund ved siden af selve romanen. Gyldendal har desuden fortsat udgivet bogen i andre udgaver, blandt andet en paperback fra 2025.
Anmeldelser, forskning og videre læsning
Ditlevsen, Tove – Barndommens gade — Tina Brødsgaard Andersen, Litteratursiden, 10. september 2007. Analyse; dansk. Om Esters usikkerhed, kærlighedslængsel og tilhørsforhold til arbejderkvarteret. Frit tilgængelig; omtaler hendes senere liv.
Din barndoms gade — Søren Schou, Dansk litteraturs historie, nu på Lex, bogværk 2006–2009; på nettet 10. december 2012. Litteraturhistorisk fremstilling; dansk. Sætter romanen ind i Ditlevsens tidlige prosa og diskuterer den kvindelige synsvinkel og den episodiske opbygning. Frit tilgængelig; handlingsoplysninger.
Kilder
Barndommens gade – Forfatterweb. Anne Vindums præsentation: personer, miljø og forløb.
Tove Ditlevsen, 1917–1976 – Danmarkshistorien. Lotte Thyrring Andersens biografiske og litteraturhistoriske fremstilling.
Barndommens Gade – en moderne klassiker genudgives. DSL’s pressemeddelelse fra 4. november 2021 om førsteudgivelsen og den tekstkritiske udgave. PDF.
Barndommens gade – Gyldendal. Forlagets oplysninger om paperbackudgaven fra 2025.
Medvirkende
- Tove Ditlevsen (Forfatter)