Ramblaen bliver til en strøm af gult vand. Boder, tønder og møbler driver gennem gaden, mens mennesker forsøger at komme i sikkerhed. Sådan skildrer H.C. Andersen en oversvømmelse under sit ophold i Barcelona i 1862. Scenen er et højdepunkt i rejsebogen I Spanien: først ser vi byen gennem en nysgerrig besøgendes øjne, siden gennem en fortæller, der forvandler naturkræfterne til et eventyr.
Andersen rejste i Spanien i 1862; I Spanien udkom den 9. november 1863. Det dokumenterer H.C. Andersen Centrets tidstavle og bibliografiske registrering af førsteudgaven. Barcelonaskildringen står i bogens andet kapitel.
Ramblaen: byen bliver til gennem lyde og bevægelse
Kapitlet åbner med militærmusik, som vækker den rejsende. Nede på Ramblaen møder han arbejdende mennesker, muldyr, vogne, caféer og handelsboder. I stedet for at begynde med en oversigt over byens historie lader Andersen læseren gå med ind i menneskemylderet.
Opremsningerne er en del af virkningen. Lyde, køretøjer og varer kommer tæt efter hinanden, så sproget efterligner trafikken. Den velstående cafés elegance står samtidig ved siden af arbejdslivets støj. Det giver flere sociale miljøer plads i samme billede, selv om de alle ses udefra af den besøgende.
Andersen sammenligner byen med Paris. Det er hans måde at orientere sig i noget ukendt ved hjælp af noget kendt. Sammenligningen fortæller derfor både om Barcelona og om den europæiske rejsekultur, han selv tilhører. Hele passagen kan læses i den tekstkritiske udgave af »Barcelona« hos Tekstnet.
Domkirken og den rejsendes blik
I domkirken mærker fortælleren en modsætning mellem det mørke kirkerum og den åbne gård med planter og vand. Udenfor oplever han større religiøs løftelse end under hvælvingerne. Beskrivelsen handler dermed også om, hvilke omgivelser der giver ham adgang til en følelse af tro.
Det er nyttigt at skelne mellem hans iagttagelser og hans forklaringer. Når Andersen forbinder bygninger og gårdrum med en maurisk fortid, er det oplysninger i hans rejseberetning; de er ikke i sig selv dokumentation for bygningernes historie. En litterær rejsebog kan vise, hvordan en forfatter oplever et sted, uden at alle dens historiske udsagn derfor kan bruges som nutidig lokalhistorie.
Teatret: både pragt og en skarp anmelders blik
Andersen fortæller, at Barcelonas to store teatre er lukkede under opholdet. Han får dog adgang til Liceu i dagtimerne og overværer en prøve. Logernes udsmykning og teatrets tekniske indretning optager ham, mens musikken får en langt mindre begejstret omtale.
På et andet teater ser han et melodrama, hvis handling han refererer udførligt. Han kan beundre en skuespillers præstation og samtidig finde selve stykket overdrevet. Den forskel er værd at lægge mærke til: Her træder den teaterkyndige Andersen frem midt i rejseforfatterens beretning.
Tyrefægtningen: farver, larm og vold
Det besøg i arenaen, som Andersen beskriver, bliver af hans omgivelser præsenteret som en mindre alvorlig udgave af tyrefægtningen. Men hans tekst fortæller også, at to unge tyre bliver dræbt. Den festlige iscenesættelse og den konkrete vold står tæt ved siden af hinanden i hans skildring.
Scenen bevæger sig mellem publikums larm, de farverige dragter og dyrenes lidelser. Den skaber afstand mellem tilskuernes underholdning og det, der faktisk sker i arenaen. Som læser kan man undersøge, hvordan den spænding påvirker indtrykket af fortælleren: Hvad fascinerer ham, og hvor bliver hans beskrivelse ubehagelig?
Oversvømmelsen: fra reportage til eventyr
Ved oversvømmelsen skifter tempoet. Andersen følger vandet fra hotellets balkon og siden fra gaden. Han beskriver mennesker, der spænder reb ud, og en kvinde, der bliver reddet op af strømmen. Andre hændelser markerer han som noget, han senere har hørt om. Den forskel mellem øjenvidne og andenhåndsviden er vigtig, også når teksten læses i dag.
Til sidst forestiller han sig bjergstrømmen som en kvindelig skikkelse, der kommer på besøg i byen. Her er naturen blevet personificeret. Det giver en konkret indgang til hans metode: virkelige indtryk bliver ordnet, dramatiseret og ført over i fantasi. Forbindelsen kan følges videre i vores artikel om Andersens romaner og rejsebøger.
Sådan kan du læse Barcelona-kapitlet
Vælg to korte passager: én fra morgenscenen på Ramblaen og én fra oversvømmelsen. Se efter verber, opremsninger og fortællerens vurderinger. Notér derefter, hvor han beskriver noget set, gengiver noget hørt eller bruger et billede. Øvelsen gør forskellen mellem historisk kilde og litterær fremstilling tydelig. Har du brug for biografisk baggrund, kan du læse portrættet af H.C. Andersen.
Kilder og originaltekst
- H.C. Andersen: I Spanien, kapitel II, »Barcelona«. Primærtekst hos Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs Tekstnet.
- H.C. Andersen Centret: tidstavlen for 1862.
- H.C. Andersen Centret: førsteudgaven af I Spanien.