Da H.C. Andersen rejste gennem Spanien i 1862-63, gjorde han ophold i Barcelona – et møde, der satte tydelige spor i hans rejseberetning I Spanien. Opholdet gav Andersen et sjældent indblik i en by i hastig forandring: et Barcelona, der både var historisk og moderne, støvet og strålende, kaotisk og betagende. Hans beskrivelser giver os i dag et levende litterært portræt af den catalanske metropol i midten af 1800-tallet.
En by der vågner – militærmusik og menneskemylder
Andersens første morgen i Barcelona blev dramatisk: han blev vækket af et helt regiment, der marcherede op ad Ramblaen til klingende militærmusik. Da han selv trådte ud på boulevarden, mødte han en by i fuldt morgenliv.
Langs den store promenade fra havnen og op mod byens porte myldrede mennesker frem: landboere på muldyr, håndværkere, drosker, omnibuser og handlende, der råbte deres varer ud. Caféerne var fyldte allerede tidligt, frisører og barberer arbejdede for åbne døre, og frugt- og grøntsagsboder skabte liv og farver langs gaderne.
Andersen følte sig kastet ind i et rigt og vibrerende storbyliv – et Barcelona, han senere omtalte som “Spaniens Paris”.
Kunsthåndværk, handelsgader og byens mauriske spor
Rejsen gennem Barcelonas gader førte ham ind i små, charmerende kvarterer: pladser med gøglere, musik og dans, butikker med farvestrålende vifter og mantiller og værksteder, hvor guldsmede arbejdede bag åbne diske.
Særligt indtryk gjorde en gård fyldt med mauriske buer, vinranker og stenbassin – en rest af byens middelalderlige og orientalsk-inspirerede fortid. Sådanne steder vækkede Andersens fantasi og understregede for ham Spaniens særlige blanding af historie, mystik og kultur.
Domkirken og de hellige rum
Andersen besøgte også Barcelonas domkirke, som han fandt smuk, men mørk og støvet. Han beskrev dens søjlegange, den stille orangegård og dens tunge kirkelige atmosfære, som næsten overvældede ham. Domkirkens rygter om at være bygget på en tidligere moské forbandt han med de mauriske minder, han så andre steder i byen.
Mens folket knælede i bøn, længtes Andersen efter mere lys og luft – et tilbagevendende motiv i hans beskrivelser af kirker i Sydeuropa.
Guldsmedenes Gade og byens forandring
Efter besøget i domkirken bevægede Andersen sig gennem Guldsmedenes Gade, hvor butik efter butik udstillede kæder, smykker og guld. Her oplevede han Barcelonas velstand og kommercielle puls.
Men han så også byens forandringer: nedrivningen af gamle bygninger, herunder det tidligere hovedsæde for inkvisitionen. For Andersen blev dette et stærkt symbol på et Europa, der lagde middelalderens skygger bag sig.
Havnen og Barcelonetas liv
Havneområdet gjorde stort indtryk. Han skildrede vandet, stranden og de mange mennesker, der arbejdede, badede eller legede langs kysten. Udsigten til Montjuïc og den tætbebyggede bydel Barceloneta gav rejsen en dramatisk og næsten malerisk ramme.
Byens liv ved vandet blev for Andersen en kontrast til de snævre, dunkle gader – og et sted, hvor han fandt et pust af det frie, åbne rum, han ofte søgte.
Teatrets pragt – og byens folkelige underholdning
Selv om Barcelonas store teatre var lukkede under hans ophold, fik Andersen lov at overvære prøver. Teatro del Liceo fremstod for ham som et overdådigt europæisk pragtteater: forgyldte loger, fløjlssæder og en stor scene, som han mente kunne måle sig med Paris’ fineste huse.
Han oplevede også et mindre teater med melodramatiske forestillinger – folkeligt, dramatisk og langt fra den kunstneriske finesse, han ellers søgte. Men det gav ham et interessant indblik i Barcelonas brede kulturliv.
Tyrefægtningen beskrev han med både fascination og skepsis. Den forestilling han overværede, var en slags “leg” snarere end egentlig kamp – men stemningen i arenaen gjorde indtryk.
Naturens magt – oversvømmelsen på Ramblaen
Et af opholdets mest dramatiske øjeblikke var den voldsomme regn, der forvandlede Ramblaen til en brusende flod. Vandmasserne skyllede boder og vogne væk, mennesker faldt i strømmen, og hele gaden blev forvandlet til kaos.
Denne begivenhed satte sig dybt i Andersen og fik ham til at tvivle på sikkerheden ved at rejse videre med diligence i bjergene – et vidnesbyrd om naturens rå kraft og byens sårbarhed.
Et litterært portræt af Barcelona som forvandlingens by
H.C. Andersens skildring af Barcelona er en unik blanding af poesi, sanselighed og kulturhistorisk iagttagelse.
Han mødte en by:
- fyldt med liv, handel og kunsthåndværk
- præget af historiske lag fra middelalder og maurisk tid
- i færd med at modernisere sig
- hvor folkeliv, teater og religiøse ritualer sameksisterede
- og hvor naturens kræfter kunne sætte alt ud af kurs.
For danske læsere giver hans Barcelona-portræt et sjældent indblik i 1800-tallets Sydeuropa – set gennem øjnene på en af vores største forfattere.