Kort forfatterportræt
Benny Andersen kunne få et hverdagsord til at slå kolbøtter og en lille bemærkning til at åbne for store spørgsmål. Hans digte er lette at gå ind i, men ikke altid så lette at slippe igen. Under humoren ligger både melankoli, menneskekundskab og en stadig nysgerrighed efter, hvad sproget kan.
Benny Andersen (1929–2018) arbejdede som både forfatter og musiker. Før han for alvor blev kendt som digter, optrådte han som pianist. Musikaliteten kom siden til at præge hans lyrik, hvor talesprogets rytme og den overraskende vending ofte bærer pointen.
I samlinger som Den indre bowlerhat (1964) og Det sidste øh (1969) gjorde han dagligdagens formuleringer til poesi. Med Svantes viser (1972) fik hans tekster også et stort liv som sange. Her mødes humor og eftertanke i en stemme, der virker både personlig og genkendelig.
Benny Andersen er værd at læse langsomt, selv når teksten umiddelbart virker ligetil. Det morsomme og det alvorlige er ikke modsætninger hos ham: Det ene giver ofte plads til det andet.