Hvad har alfabetet, en talrække og en blomstrende verden til fælles? Hos Inger Christensen bliver de forskellige måder at skabe orden på. Hendes digte er ikke blot smukke beskrivelser af naturen. De undersøger også, hvordan sproget former vores blik på den verden, vi lever i – og hvad der sker, når mennesket truer med at ødelægge den.
Inger Christensen (1935–2009) debuterede med Lys i 1962. Hun blev en af de centrale skikkelser i dansk efterkrigslyrik og skrev både digte, romaner, essays og dramatik. Den musikalske rytme og den strenge komposition går ofte hånd i hånd: Teksten følger et system, men resultatet føles levende og uforudsigeligt.
I det (1969) undersøger hun sprog og eksistens gennem en stor, gennemarbejdet struktur. alfabet (1981) lader alfabetets rækkefølge møde Fibonaccis talrække, samtidig med at planter, dyr og andre ting i verden træder frem. Bag glæden ved det eksisterende ligger en voksende bevidsthed om krig og ødelæggelse. Sommerfugledalen (1991) er en sonetkrans om liv, erindring og dødelighed.
Christensens lyrik kræver ikke, at læseren kan forklare alle dens matematiske mønstre. Man kan begynde med lydene, gentagelserne og billederne og lade betydningen vokse. Læs alfabet, hvis du vil opleve, hvordan en fast form kan blive til en overraskende fri måde at tænke på.