Ludvig Holberg (1684–1754) var forfatter, historiker og professor i København, men blev født i Bergen, mens Danmark og Norge hørte under samme monarki. Hans komedier om Jeppe, Erasmus Montanus og den politisk ivrige kandestøber er stadig blandt de mest spillede tekster fra den dansk-norske oplysningstid. Forfatterskabet omfatter også rejseberetninger, satirer, historieværker, essays og den latinske roman Niels Klims underjordiske Rejse. Den store spændvidde hænger sammen med et liv mellem universitetsundervisning, europæiske studierejser og et teaterliv, hvor der for første gang blev skrevet et større dansk repertoire til en fast scene.
Fra Bergen til universitetslivet i København
Holberg blev født den 3. december 1684 og mistede begge sine forældre som barn. Han studerede i København, hvor han i 1704 afsluttede den teologiske eksamen, men hans interesser lå også i sprog, historie og filosofi. I de følgende år rejste han blandt andet til Holland, England, Frankrig og Italien. Rejserne gav ham adgang til universiteter, biblioteker og levende debatter om religion, videnskab og stat. Senere skrev han både historiske fremstillinger og satirer med tydelige forbindelser til den europæiske litteratur, han havde lært at kende.
Ved Københavns Universitet blev Holberg professor i 1717. Hans undervisningsområder skiftede efter tidens ordning mellem metafysik, latinsk litteratur og historie. Universitetshistorisk dokumentation viser, at han også var rektor i 1735–1736. Forfatterskabet udviklede sig sideløbende med universitetsarbejdet. Han udgav lærebøger og historiske værker, skrev om natur- og folkeret og arbejdede med dansk som sprog for faglig formidling. Det betød, at hans læsere ikke kun var dem, der kunne latin, selv om han selv fortsatte med at skrive flere bøger på latin.
Satirisk digter og dramatiker
I årene 1719–1720 udkom det komiske heltedigt Peder Paars. Titelfiguren er en købmand på rejse fra Kalundborg til Aarhus, men oplever undervejs et usædvanligt omfang af stridigheder på Anholt. Holberg anvendte den høje heltedigtnings form på dagligdags mennesker og begivenheder. Værket kom før komedierne og blev et vigtigt skridt i hans arbejde med satire. Da den nye danske skueplads åbnede i København i 1722, fik han mulighed for at skrive direkte til teatret.
Holbergs sceneproduktion var usædvanlig omfattende. Ifølge F.J. Billeskov Jansens forfatterartikel i Lex skrev han 25 komedier i perioden 1722–1727, mens teatret i Lille Grønnegade var i virksomhed. Stykkerne kom til at præge både skuespillernes repertoire og publikums møde med talt dansk på scenen. Han kendte franske dramatikere, især Molière, men hentede også former og figurer fra romersk komedie og den italienske maskekomedie. De historiske forbindelser er dokumenterede; de enkelte komediers fortolkning har til gengæld været genstand for løbende forskning.
Komedier og andre centrale værker
Den politiske Kandestøber (1722) var blandt de første stykker til det nyåbnede teater. Den borgerlige håndværker Herman von Bremen leder en kreds, som diskuterer statens anliggender, og bliver sat på prøve, da han får mulighed for at afprøve sine politiske evner. Komedien foregår i et københavnsk bymiljø, hvor offentlige beslutninger og privat selvopfattelse støder sammen. Værket blev opført kort efter teatrets åbning og er derfor tæt forbundet med begyndelsen på Holbergs arbejde for den danske scene.
Jeppe på Bjerget (1722) følger bonden Jeppe, som bliver beruset og falder i søvn, inden en baron og hans folk beslutter at lade ham vågne i en fornem seng og behandle ham som herremand. De opstillede omgivelser fører til en række forviklinger. Teksten findes i mange senere udgaver og er et eksempel på, hvor længe Holbergs komedier er blevet genopført. Historien rummer en tydeligt iscenesat forveksling mellem forskellige sociale positioner, men karakterernes betydning vurderes forskelligt i den litterære kritik.
Erasmus Montanus blev skrevet i komedieperioden og først trykt i 1731. Rasmus Berg vender hjem til landsbyen efter studier i København og kalder sig nu Erasmus Montanus. Han forsøger at demonstrere lærdom og logiske ræsonnementer over for sin familie og de øvrige beboere. Stykkerne om Jeppe og Erasmus bliver ofte læst side om side i undervisningen, men viser forskellige miljøer: henholdsvis herregård og bondehjem, universitetets logik og et landsbysamfunds forventninger.
Niels Klims underjordiske Rejse (1741) blev udgivet anonymt på latin i Leipzig. En ung student falder gennem en åbning i jorden og kommer til en fantasiverden med forskellige folkeslag og samfundsordener. I landet Potu møder han blandt andet et samfund, hvor kvinder og mænd har lige adgang til offentlige opgaver. Fortællingen adskiller sig fra teaterkomedierne både i genre og udgivelsessprog, men fastholder forfatterens interesse for, hvordan mennesker indretter deres samfund.
Moralske Tanker (1744) og de senere Epistler, udgivet i flere bind fra 1748 til 1754, viser Holberg som essayist. Her er emnerne blandt andet religion, opdragelse og menneskers levevis. Historikere og litteraturforskere har undersøgt både hans gæld til europæiske oplysningstænkere og hans selvstændige standpunkter. Thomas Bredsdorff fremhæver i sin forskningsartikel fra 2014 især Holbergs syn på kvinders rettigheder og opdragelsesformer, mens Brian Kjær Olesen i en artikel fra 2024 placerer Holberg i oplysningstidens internationale lærde netværk.
Oplysningstid, ejendomme og efterliv
Holbergs sidste år var også præget af økonomiske og institutionelle dispositioner. Han tjente penge på forfatterskabet, erhvervede godserne Brorup og Tersløsegård og blev baron i 1747. En væsentlig del af formuen blev knyttet til Sorø Akademis fremtid. Han døde i København den 28. januar 1754 og blev begravet i Sorø. Hans tekster fortsatte med at udkomme i samlede udgaver og blev en del af både teaterhistorien og dansk litteraturundervisning.
Den omfattende produktion gør det vanskeligt at samle Holberg under én genre. Lektoren Jens Kr. Andersen gennemgår i sit forfatterportræt både dramaet, romanen, de historiske skrifter og oplysningstidens idéer. Det svarer til den måde, Holbergs bøger i dag kan læses fra flere faglige indgange: som historiske kilder, som komedier med sceneliv og som tidlige danske eksempler på nye former for prosa.
Anmeldelser, forskning og videre læsning
Jens Kr. Andersen: Ludvig Holberg. Forfatterweb, hovedtekst 2004; bibliografiske oplysninger opdateret 2021. Dansk. Fagligt forfatterportræt med afsnit om komedierne, essays, historie, oplysningstid og centrale udgaver. Den væsentligste brødtekst kan læses på siden; enkelte funktioner kræver bibliotekslogin.
F.J. Billeskov Jansen: Ludvig Holberg. Lex, dansk; frit tilgængelig. Litteraturhistorisk fremstilling af forfatterskabet, universitetsårene og de mange genrer, med særlig omtale af komedier og essays.
Thomas Bredsdorff: Originalitet og import i Holbergs oplysningstænkning. 1700-tal: Nordic Journal for Eighteenth-Century Studies, 2014. Dansk; fagfællebedømt og med frit tilgængeligt resumé samt artikel-PDF. Undersøger Holbergs forhold til europæiske oplysningsidéer og hans argumentation om kvinder og opdragelse.
Brian Kjær Olesen: Ludvig Holberg og oplysningstidens lærde republik. Temp – tidsskrift for historie, 19. december 2024. Dansk; resumé frit tilgængeligt, PDF kræver abonnement. Forskningsartikel om rejser, europæisk lærdomskultur og de roller, Holberg præsenterede sig i som lærd.
Biografiske og historiske kilder
Yderligere dokumentation: Københavns Universitets historie om studieår og universitetsstillinger samt Dansk Biografisk Leksikon om livsforløb og udgivelser.
Billedkreditering
Portræt gengivet i J. P. Trap: Berømte danske mænd og kvinder (1868), Wikimedia Commons. Ophav til originalt portræt ikke oplyst. Public domain; anvendt uden yderligere beskæring.
Værker
- Jeppe på Bjerget (Forfatter)