Kongens Fald er en historisk roman af Johannes V. Jensen, oprindeligt udgivet i tre dele i 1900 og 1901. Handlingen bevæger sig gennem Danmark omkring Christian 2.s regeringstid og følger især den fiktive Mikkel Thøgersen, hvis vej fra student til omstrejfende soldat flere gange krydser kongens. Romanen forbinder opdigtede livsforløb med kendte begivenheder fra begyndelsen af 1500-tallet. Den blev ikke modtaget som et ubestridt hovedværk ved udgivelsen, men har siden fået et omfattende litterært efterliv med nye udgaver, illustrationer og forskning.
Fra provinsstudent til kongens tid
Romanen begynder i København i slutningen af 1400-tallet. Mikkel Thøgersen er en ung mand fra Himmerland, som er kommet til byen for at studere. Han har svært ved at finde sig til rette og bliver involveret i personlige konflikter, der får langtrækkende følger. Hans forhold til den unge Susanna og soldaten Otte Iversen bliver afgørende i fortællingens første del. Det er en historie, hvor hans valg ikke kun berører ham selv, men også mennesker, han senere møder igen.
Mikkel forlader studenterlivet. Hans videre færd bringer ham i kontakt med soldater, rejsende, folk på landet og personer tæt på kongemagten. Begivenhederne er ikke fortalt som en ubrudt biografi: romanen springer mellem perioder og personer, og der kan gå mange år mellem de afsnit, hvor Mikkel optræder. Undervejs bliver hans liv kædet sammen med fortællingen om Christian 2., men Mikkel er ikke en historisk person.
Kongens del af historien knytter sig blandt andet til hans magtudøvelse i Norden, Det Stockholmske Blodbad i 1520 og det senere tab af tronen. Christian 2. bliver afsat i 1523 og ender siden som fange. Den historiske konges skæbne og Mikkels færden fremstilles i romanen gennem scener, der ikke altid har karakter af en traditionel, kronologisk historiefortælling. Læseren møder både politiske begivenheder og hverdagssituationer tæt på de enkelte personer.
Der forekommer vold, overgreb og død i fortællingen. De alvorlige begivenheder skal ikke forveksles med en dokumentarisk fremstilling af renæssancens Danmark: Jensen bruger historiske skikkelser og tidsbilleder som materiale til en skønlitterær roman. Bogen har også lange passager med beskrivelser af årstider, landskaber, vejr og menneskers bevægelser gennem by og land.
Tre dele fra 1900 og 1901
Kongens Fald udkom oprindelig som Foraarets Død i april 1900, Den store Sommer i november samme år og Vinteren i oktober 1901. Denne udgivelseshistorie beskrives i det redigerede forfatteropslag på Lex. De tre dele blev siden samlet under den fælles titel. Derfor er 1900–1901 den mest præcise angivelse af værkets første offentliggørelse, selv om en konkret senere udgave kan have ét enkelt årstal.
Jensen skrev bogen i en periode, hvor han bevægede sig mellem journalistik, noveller, digte og romaner. Ifølge Forfatterweb arbejdede han med Kongens Fald i både Farsø og Norge og studerede historisk kildemateriale. Forfatterweb fremhæver desuden Carl Blochs historiemaleri af Christian 2. i fangenskab som en inspiration til bogens afsluttende historiske situation. Det er værd at skelne mellem den dokumenterede inspirationskilde og romanens opdigtede møder mellem mennesker.
Den tid, Jensen skrev i, var også præget af diskussioner om dansk litteraturs retning omkring år 1900. Hans roman kom efter blandt andet Danskere og Einar Elkær og samtidig med, at andre forfattere skrev store prosaværker om dansk historie og samfund, blandt dem Henrik Pontoppidan med Lykke-Per. Det betyder ikke, at værkerne fortæller samme historie; forbindelsen ligger i udgivelsesperioden og de forskellige måder at arbejde med romanformen på.
Romanens tre bogdele skaber store tidslige afstande. I første del er Mikkel en ung student; senere møder man ham i en verden med militære og politiske konflikter, og i den sidste del er Christian 2.s fangenskab blevet en central historisk ramme. De mange sceneskift og det omfattende persongalleri betyder, at handlingen ikke altid drives frem af én hovedpersons næste beslutning. Det er en af de formelle egenskaber, som senere kritikere har beskæftiget sig med.
Modtagelse og senere udgaver
Ved udgivelsen var modtagelsen blandet. Lex’ gennemgang beskriver et første oplag på 1.250 eksemplarer og en forholdsvis begrænset opmærksomhed. Senere kom romanen i mange nye oplag, og Aage Sikker Hansens illustrationer til en udgave fra 1944 medvirkede til at bringe den ud til nye læsere. Illustrationerne er en del af en bestemt udgaves historie og ikke af tekstens oprindelige udgivelse.
I 1999 blev Kongens Fald fremhævet ved læserafstemninger i danske aviser om det tyvende århundredes roman. Den indgår også i den danske Kulturkanon. Sådanne senere hædersbevisninger siger noget om værkets efterliv, men de bør ikke læses som en beskrivelse af den første modtagelse. Et helt temanummer af tidsskriftet Passage fra 2021, udgivet som hæfte i 2022, viser hvordan romanen fortsat bliver behandlet i litteraturforskningen.
Den senere forskningslitteratur går til romanen fra forskellige vinkler. Erik Svendsen undersøger i Passage forholdet mellem dekadence og vitalisme og inddrager Nietzsche i sin læsning. Stefan Iversen undersøger på sin side fremstillingerne af had og hadets sprog. Der er her tale om to navngivne forskeres fortolkninger, ikke om oplysninger, der skal fremstilles som romanens entydige budskab.
Jakob Bækgaard behandler hos Litteratursiden romanens forbindelse til fin-de-siècle-litteraturens formsprog og dens skiftende personer. Det giver en anden indgang til bogen end et rent handlingsreferat. Kongens Fald har med andre ord både en konkret udgivelseshistorie, et historisk fortællestof og en lang dokumenteret historie som genstand for kritik, genudgivelser og forskning.
Anmeldelser, forskning og videre læsning
Jakob Bækgaard: Kongens Fald. Litteratursiden, oprindelig 8. september 2010 (websiden også dateret 17. januar 2023). Dansk, frit tilgængelig. En navngiven litteraturfaglig analyse af romanens komposition, dekadencebegrebet og forbindelserne mellem Mikkel Thøgersen og Christian 2.; indeholder væsentlige handlingsafsløringer.
Stefan Iversen: “At blinke for Kniven”: Had og idiosynkrasi i Kongens Fald. Passage 36 (86), offentliggjort 14. februar 2022. Dansk; artikel og PDF tilgængelige fra tidsskriftet. Forskning i hvordan romanens sprog skildrer had og fjendtlighed.
Erik Svendsen: Kongens Fald mellem dekadence og vitalisme. Passage 36 (86), offentliggjort 14. februar 2022. Dansk; frit tilgængelig. Forskningsartikel om spændingen mellem dekadence og vitalisme, herunder perspektiver til Nietzsche.
Merete Harding og Torben Brostrøm: Kongens Fald. Lex, senest ændret 13. marts 2010. Dansk; frit tilgængeligt kort, redigeret litteraturhistorisk opslagsværk med oplysninger om værkets dele, handling og placering i Kulturkanon.
Kilder og dokumentation
Udgivelsesforløb, tidlig modtagelse og senere oplag: Lex: Johannes V. Jensen. Dokumenteret inspiration og forfatterens arbejdsproces: Forfatterweb: Johannes V. Jensen. Temanummerets indhold og udgivelsesoplysninger: Passage nr. 86. Den eksisterende Litteraturnet-bibliografi registrerer blandt andet en 11. udgave fra Gyldendal, 2019; dette er en udgave, ikke førsteudgivelsen.
Billedkreditering
Illustration: Valdemar Andersen (1875–1928), til Johannes V. Jensens Kongens Fald, udgave fra 1913. Digitalisering: Det Kgl. Bibliotek. Originalfil på Wikimedia Commons, public domain. Billedet er ikke beskåret; det tilpasses kun til webvisning.
Medvirkende
- Johannes V. Jensen (Forfatter)
Udgaver
- Kongens Fald · dan · 2019 · Gyldendal · 11. udgave · 9788702283457 — Jensen, Johannes V. (forfatter) — Wamberg, Niels Birger (bearbejder)