Et dyr, der pludselig dukker op i en almindelig families køkken, kan være mere urovækkende end en realistisk beskrivelse af en konflikt. Villy Sørensen skrev fortællinger, hvor det mærkelige og det genkendelige mødes. De handler ofte om menneskers angst, selvbedrag og vanskelighed ved at tage ansvar.
Villy Sørensen (1929–2001) debuterede med novellesamlingen Sære historier i 1953. Med Ufarlige historier (1955) og Formynderfortællinger (1964) videreudviklede han en form, hvor absurde begivenheder kan afsløre noget om sociale normer og psykologiske konflikter. Fortællingerne er både humoristiske og alvorlige, og de giver sjældent læseren en enkel forklaring.
Sørensen var også filosofisk essayist og en vigtig litteraturkritiker. Sammen med Klaus Rifbjerg redigerede han tidsskriftet Vindrosen, og i Digtere og dæmoner (1959) skrev han om litteratur og menneskets indre splittelse. Essaysamlingen Uden mål – og med (1973) modtog Nordisk Råds Litteraturpris.
Hans bøger kredser om frihedens vanskelighed: Hvordan bliver man et ansvarligt menneske uden at lade andre bestemme alt? Begynd med Sære historier og læs novellen Tigrene. Den giver et stærkt indtryk af hans evne til at gøre et filosofisk spørgsmål til en uforglemmelig fortælling.