Dansk litteratur fra 1800 til 2000 omfatter blandt andet H.C. Andersens eventyr, Henrik Pontoppidans romaner og Inger Christensens digte. De tre forfatterskaber er indgange til forskellige perioder, genrer og læsemåder.
Her får du et overblik over dansk litteratur fra 1800 til 2000 med perioder, centrale værker og forslag til, hvad du kan undersøge i teksterne. Årstallene er holdepunkter. Litterære strømninger overlapper, og en ny skrivemåde får sjældent de ældre til at forsvinde.
Perioderne i overblik
| Periode | Centrale strømninger og spørgsmål |
|---|---|
| Ca. 1800–1870 | Romantik, romantisme og poetisk realisme: natur, ånd, splittelse og hverdagsliv. |
| Fra 1870’erne | Det moderne gennembrud: køn, religion, sociale vilkår og den enkeltes frihed. |
| Ca. 1890–1920 | Symbolisme og det folkelige gennembrud: sproglig fornyelse og nye sociale erfaringer. |
| 1920’erne–1945 | Modernistiske eksperimenter, samfundskritik og forskellige former for realisme. |
| Efter 1945 | Eksistentielle spørgsmål, modernisme og undersøgelser af ansvar og selvbedrag. |
| 1960’erne–1970’erne | Systemdigtning, nyrealisme, kvindelitteratur og politiske opbrud. |
| 1980’erne–2000 | Krops- og storbylyrik, genreblandinger, noveller og knap hverdagsprosa. |
1800–1870: romantikkens sammenhæng og sprækker
Romantikken gav fantasi, natur og kunst en særlig erkendelseskraft. Adam Oehlenschlägers Guldhornene, skrevet i 1802, er et centralt udgangspunkt. Men perioden rummer også tvivl, begær og angst. Det er derfor nyttigt at skelne mellem romantikkens forestillinger om sammenhæng og romantismens optagethed af splittelse. Forfatterwebs introduktion til romantikken forklarer forskellen.
I sin oversigt over Andersens eventyr og historier skelner Jacob Bøggild mellem de fortællinger, der bygger på folkeeventyr, og Andersens egne eventyr, hvor han bearbejder genrens træk. Perioden omfatter også Thomasine Gyllembourgs hverdagshistorier og Steen Steensen Blichers noveller. Se vores portræt af H.C. Andersen.
Fra 1871: det moderne gennembrud
Den 3. november 1871 indledte Georg Brandes sin forelæsningsrække på Københavns Universitet. Han ønskede en litteratur, der forholdt sig kritisk til sin samtid og indgik i en europæisk debat. Du kan læse indledningsforelæsningen hos Danmarkshistorien.
Realisme skildrer genkendelige miljøer og menneskelige konflikter. Naturalismen beskæftiger sig blandt andet med arv og miljø. Niels Lyhne af J.P. Jacobsen (1880) og Pontoppidans Lykke-Per (1898–1904) er to romaner fra periodens litteratur. Lise Busk-Jensen beskriver i Den impressionistiske stil Herman Bangs arbejde med at lade det ydre handlingsforløb vise personernes indre. Læs også portrættet af Herman Bang.
1890–1920: symboler, arbejdsliv og nye perspektiver
Johannes Jørgensen og Sophus Claussen forbindes med symbolismen, hvor billeder og klang kan pege ud over det umiddelbart synlige. Omkring århundredskiftet fik skildringer af landbefolkning og arbejdere samtidig større plads. De udviklinger løb side om side; se Lex’ litteraturhistoriske oversigt.
Martin Andersen Nexøs Pelle Erobreren udkom i fire bind i 1906–1910. Lex’ værkartikel giver et overblik. Undersøg en scene, hvor Pelle forsøger at få arbejde eller forbedre sine vilkår. Hvilke muligheder står faktisk åbne for ham?
1920’erne–1945: krise, social kritik og fortællekunst
I Tom Kristensens Hærværk (1930) følger vi litteraturkritikeren Ole Jastrau i mellemkrigstidens København. Elizabeth Blicher peger i sin værkartikel på Lex på, at romanen især vælger nedturene ud blandt de cirka tyve dage, den skildrer. Læs også Litteraturnets værkside om Hærværk.
Karen Blixens Seven Gothic Tales udkom på engelsk i 1934. Den danske Syv fantastiske Fortællinger fulgte i 1935, som Karen Blixen Museets forfatterskabsoversigt dokumenterer. Til en sammenligning kan du vælge et kort afsnit hos hver forfatter og undersøge, hvem der fortæller, og hvornår og hvor scenen foregår.
Efter 1945: ansvar, mening og det upålidelige menneske
Tidsskriftet Heretica udkom 1948–1953. I En svigefuld dagbogsskriver forklarer Søren Schou, at den tilsyneladende samtidige dagbog i Martin A. Hansens Løgneren (1950) i vidt omfang er skrevet efter de beskrevne begivenheder. Forfatterwebs oversigt over efterkrigstidens eksistentialisme giver periodens baggrund.
Villy Sørensens Sære historier udkom i 1953. Vælg en af fortællingerne til nærlæsning. Beskriv først, hvad en person forsøger at gøre, og sammenlign det med, hvad der faktisk sker.
1960’erne og 1970’erne: nye former og nye erfaringer
Elizabeth Blicher og Torben Brostrøm beskriver i Lex’ artikel om Inger Christensen det (1969) som hendes første systemmodernistiske værk og fremhæver inspirationen fra sprogforskeren Viggo Brøndal. Se også Forfatterwebs oversigt over dansk modernisme og portrættet af Inger Christensen.
Suzanne Brøggers Fri os fra kærligheden og Kirsten Thorups Baby udkom begge i 1973. Sammenlign, hvordan en passage i essaysamlingen og en scene i romanen præsenterer et forhold mellem to mennesker. Guiden til dansk litteratur i 1970’erne sætter værkerne ind i årtiets litteratur.
1980’erne–2000: byen, kroppen og det usagte
I sin analyse af City Slang fremhæver Kasper Thomsen, hvordan synsindtryk og farver præger storbybilledet i Søren Ulrik Thomsens debutsamling fra 1981. Michael Strunge og Pia Tafdrup debuterede også omkring begyndelsen af årtiet. Se Forfatterwebs artikel om postmodernisme og 1980’ernes litteratur.
Peter Høegs Frøken Smillas fornemmelse for sne udkom i 1992. Helle Helles novellesamling Rester (1996) og roman Hus og hjem (1999) er opført i hendes bibliografi på Forfatterweb. Vælg en samtale i et af værkerne, og undersøg, hvilke oplysninger der står i replikkerne, og hvilke læseren selv må slutte sig til.
Sådan bruger du oversigten i en analyse
Begynd med selve teksten. Find en passage, hvor fortæller, billedsprog eller opbygning gør en forskel, og undersøg derefter, hvad periodens begreber hjælper dig med at se. Et årstal kan placere en bog historisk; det kan ikke alene forklare dens form.
Sammenlign gerne to værker om samme spørgsmål: frihed hos Jacobsen og Pontoppidan, fællesskab hos Nexø og Thorup eller det usagte hos Bang og Helle Helle. Vis både ligheder og forskelle med konkrete tekststeder. På den måde bliver litteraturhistorien et redskab til læsning frem for en række etiketter.
Analyser og videre læsning
- Jacob Bøggild, H.C. Andersens eventyr og historier, Lex.
- Lise Busk-Jensen, Den impressionistiske stil, Dansk litteraturs historie (2006–2009), Lex.
- Elizabeth Blicher, Hærværk (roman), Lex.
- Søren Schou, En svigefuld dagbogsskriver, Dansk litteraturs historie (2006–2009), Lex.
- Elizabeth Blicher og Torben Brostrøm, Inger Christensen, Lex.
- Kasper Thomsen, Thomsen, Søren Ulrik – City slang, Litteratursiden, 2017.