Et menneske kan fortælle sig selv en historie, som skjuler sandheden. I Martin A. Hansens roman Løgneren bliver den erfaring til et nærgående spørgsmål om ansvar. Fortælleren Johannes Vig skriver dagbog, men hans forklaringer gør ikke nødvendigvis hans handlinger mere forståelige. Det er en roman, der stiller krav til læserens dømmekraft.
Martin A. Hansen (1909–1955) voksede op på Stevns og arbejdede som lærer. Han engagerede sig i modstandsarbejdet under den tyske besættelse og var med til at præge efterkrigstidens diskussioner om moral, kristendom og samfund. Hans forfatterskab rummer romaner, noveller og essays, hvor fortællingens form ofte bliver en del af de etiske spørgsmål.
Romanen Lykkelige Kristoffer fra 1945 foregår i en historisk brydningstid, mens novellesamlingen Agerhønen (1947) viser hans evne til at koncentrere store konflikter i korte fortællinger. Løgneren udkom i 1950 efter først at være blevet læst op i radioen. I Orm og Tyr fra 1952 undersøgte han overgangen mellem førkristne forestillinger og kristendom i Danmark.
Hansen skrev med stor sproglig præcision og en alvorlig interesse for skyld, sandhed og fællesskab. Begynd med Løgneren, hvis du vil møde hans evne til at gøre et menneskes selvbedrag til en spændende fortælling.