Don Quijote

Ridderen fra La Mancha og hans første rejser

Don Quijote er en spansk roman af Miguel de Cervantes, udgivet i to dele i 1605 og 1615. Hovedpersonen er en landadelsmand fra La Mancha, som efter omfattende læsning af ridderfortællinger beslutter selv at blive omvandrende ridder. Han giver sig navnet Don Quijote, kalder sin hest Rosinante og udpeger en kvinde fra hjemegnen til sin elskede Dulcinea. Senere får han bonden Sancho Panza med som væbner. De to rejser gennem Spanien og bliver gentagne gange indblandet i begivenheder, hvor deres forestillinger om ridderlivet støder sammen med mennesker omkring dem.

Først tager Don Quijote af sted alene. På en kro, som han opfatter som en borg, beder han kroejeren om at slå sig til ridder. Opholdet ender ikke med den hæder, han havde forestillet sig, og han vender forslået hjem. Hans omgangskreds forsøger derefter at begrænse hans læsning af ridderbøger. Forsøget standser ham ikke. På sin næste rejse får han Sancho med sig ved at love ham herredømmet over en ø, når deres bedrifter engang får den forventede belønning.

En af romanens mest kendte episoder finder sted, da Don Quijote tager vindmøller for kæmper og angriber dem med sin lanse. Andre møder bringer ham i konflikt med rejsende, fårehyrder og fanger, som bliver ført gennem landskabet. Han handler ofte, som om personerne indgår i en fortælling om heltemod, mens Sancho må forholde sig til de direkte følger af rejsernes uheld. Deres samtaler fortsætter mellem episoderne; bonden bruger ordsprog og praktiske forklaringer, mens Don Quijote citerer og efterligner ridderbøgernes sprog.

Anden del og de mennesker, der kender ridderen

Den anden del udkom ti år efter den første. Her møder Don Quijote og Sancho flere personer, som allerede kender fortællingerne om deres tidligere bedrifter. Nogle hjælper dem videre, mens andre arrangerer spil og narrestreger med dem som deltagere. Blandt disse er et hertugpar, der iscenesætter en række oplevelser og giver Sancho mulighed for at fungere som guvernør over det opdigtede Barataria. Sancho skal nu træffe beslutninger i konflikter mellem indbyggere, men hans ophold som embedsmand bliver kortvarigt.

Dulcinea er også fortsat et navn, som rejserne kredser om. Hun er ikke til stede som en almindelig, sammenhængende romanperson, men omtales gentagne gange af ridderen og andre, som spiller med på hans forestillinger. I anden del får fortællinger om fortryllelse og forsøg på at ophæve den en betydelig plads. Romanen rummer desuden længere samtaler mellem de to rejsende og flere indlagte historier, hvor andre personers forløb bliver fortalt ved siden af hovedhandlingen. Herfra bevæger historien sig mod en afslutning, som ikke gengives i detaljer.

Tilblivelse og boghistorie

Cervantes skrev i en tid, hvor ridderromaner stadig var kendte og læste i Spanien. Første del fik den lange titel El ingenioso hidalgo don Quijote de la Mancha og blev trykt i Madrid i 1605. Den efterfølgende del kom i 1615 og fortsatte handlingen med de samme hovedpersoner. Den første udgave havde således allerede fundet læsere, før Cervantes udsendte fortsættelsen. De to bind bør ikke forveksles med senere samlede udgaver, hvor begge dele fremstår som én bog.

Romanens miljøer spænder over landeveje, kroer, landsbyer og større husholdninger. Don Quijote bevæger sig mellem forskellige samfundsgrupper, og den daglige verden skildres gennem møder med handelsfolk, præster, bønder, tjenere og adelige. Handlingen er ikke en historisk beretning om en virkelig ridder. Den er fiktion, skrevet med udgangspunkt i ridderfortællingerne og det Spanien, Cervantes kendte. Litteraturhistorikere har siden diskuteret, hvordan bogens skift mellem forskellige fortælleformer hænger sammen med romanens senere betydning.

Danske oversættelser og litterært efterliv

I Danmark kom den første oversættelse i 1776–1777 ved Charlotta Dorothea Biehl. Den fik stor betydning for den tidlige danske modtagelse, men sproget og oversættelsesvalgene er naturligvis ikke de samme som i nyere versioner. I 1999 og 2000 udkom nye danske oversættelser ved henholdsvis Rigmor Kappel Schmidt og Iben Hasselbalch, som Julio Jensen og Lars Peter Rømhild oplyser i Lex. Rigmor Kappel Schmidts oversættelse blev senere udgivet af Aarhus Universitetsforlag i en samlet udgave i 2011.

I forfatterportrætter og litteraturhistorier bliver Cervantes’ roman ofte omtalt som en vigtig forløber for senere europæiske romaner. Lex nævner blandt andre Gustave Flaubert som en forfatter, der har hentet inspiration i Don Quijote. Flauberts Madame Bovary er et selvstændigt værk fra en anden periode, ikke en bearbejdelse af Cervantes’ bog. Don Quijote og Sancho er også blevet gengivet på teater, i billedkunst og i film, men sådanne bearbejdelser er forskellige værker og må ikke forveksles med de spanske originaludgaver.

Nyere kritikere læser bogen fra forskellige vinkler. A. S. Byatt diskuterede i The Guardian i 2004 forholdet mellem fortælling, personskildring og Edith Grossmans engelske oversættelse. Roberto González Echevarrías akademiske samling fra 2005 bringer undersøgelser af begge romanens dele, herunder ældre forskning om ridderromanernes rolle og bogens sprog. De forskningsbidrag giver læseren adgang til navngivne menneskers vurderinger, mens bogens udgivelsesår og danske oversættelseshistorie kan dokumenteres separat.

Historisk titelblad fra 1605-udgaven af Miguel de Cervantes' Don Quijote.
Titelbladet fra første del af Don Quijote, trykt i Madrid i 1605.

Anmeldelser, forskning og videre læsning

Julio Jensen og Lars Peter Rømhild: “Don Quixote”. Lex, dansk, fagligt litteraturopslag, løbende opdateret. Gennemgår handlingsgrundlag, danske oversættelser og værkets betydning for senere forfattere. Fri adgang; omtaler centrale episoder.

A. S. Byatt: “Windmills of the mind”. The Guardian, 24. januar 2004, engelsk. Litterær kritik af romanens personer og Edith Grossmans oversættelse. Fri adgang; indeholder afsløringer om slutningen.

Roberto González Echevarría (red.): “Cervantes’ Don Quixote: A Casebook”. Oxford University Press, 2005, engelsk. Forskningsantologi med bidrag af blandt andre Erich Auerbach og Leo Spitzer; introduktion og abstracts tilgængelige, fuldtekst kan kræve adgang.

Kilder og dokumentation

Udgivelseshistorien og de danske versioner er desuden sammenholdt med Aarhus Universitetsforlags oplysninger om 2011-udgaven. Illustration: titelblad fra førsteudgaven i Madrid 1605, trykt af Juan de la Cuesta; Wikimedia Commons, originalfil, Public Domain Mark 1.0. Ingen bevidst beskæring eller farveændring; WordPress kan tilpasse billedstørrelsen.

Medvirkende

Scroll to Top