Madame Bovary er en fransk roman af Gustave Flaubert, udgivet som føljeton i 1856 og i bogform i 1857. Den følger Emma, en ung kvinde fra Normandiet, som gifter sig med lægen Charles Bovary og bosætter sig i den franske provins. Hendes forestillinger om romantik, selskabsliv og velstand står i skarp kontrast til ægteskabets dagligdag. Emma indleder senere forhold til andre mænd, mens familiens økonomi bliver stadig mere anstrengt. Romanen fik stor offentlig opmærksomhed ved udgivelsen, blandt andet fordi myndighederne rejste en retssag mod Flaubert på grund af dens skildring af utroskab.
Emma og Charles Bovary i provinsen
Charles Bovary er læge i en mindre by, da han lærer Emma at kende hos hendes far, som er landmand. Efter deres bryllup forventer Emma, at hendes nye liv vil ligne de kærlighedshistorier, hun har læst. Hun opdager imidlertid, at hjemmet, ægteskabet og mandens arbejde ikke giver hende den forandring, hun havde forestillet sig. Charles forsøger at gøre hende tilfreds, men forstår ikke altid, hvad hun savner. Romanens handling begynder i dette forhold mellem to mennesker med meget forskellige forventninger.
Ægteparret flytter fra Tostes til Yonville, hvor Charles får lægepraksis. De får en datter, Berthe. Emma møder her blandt andre den unge Léon, som deler hendes interesse for bøger og samtaler om livet uden for provinsen. Hun lærer også apotekeren Homais og den lokale købmand Lheureux at kende. Byens borgere, deres arbejde og indbyrdes forbindelser får stor plads i romanens beskrivelse af det franske samfund i midten af 1800-tallet.
Senere bliver Emma tiltrukket af godsejeren Rodolphe, og forholdet mellem dem bliver en hemmelig del af hendes tilværelse. Efterhånden bruger hun også flere penge, end familiens økonomi kan bære. Forhandleren Lheureux tilbyder køb og kredit, som gør det muligt at anskaffe tøj og andre varer uden straks at betale. De romantiske forhold og de økonomiske dispositioner udvikler sig sideløbende. Romanens sidste del viser konsekvenserne af de valg, men de afgørende begivenheder afsløres ikke her.
Flauberts arbejde med romanen
Flaubert arbejdede i flere år på Madame Bovary før udgivelsen. Bibliothèque nationale de France har dokumenteret bogens tilblivelse i manuskripter og materiale fra forfatterens arbejde. Den franske nationalbiblioteks historiske udstilling om romanen beskriver også, hvordan samtidige læsere efterfølgende forsøgte at identificere virkelige modeller for Emma og andre personer. Det betyder ikke, at romanens personer kan sættes lig med bestemte historiske mennesker; Flaubert skabte en fiktiv fortælling.
Romanen blev trykt i La Revue de Paris fra 1. oktober 1856. Føljetonformen betød, at fortællingen først nåede læserne i tidsskriftets enkelte numre. Den samlede bog udkom i april 1857. Arbejdet med en præcist formet fortællerstemme har siden været genstand for forskning. Ester Skibsted Holm beskriver på Forfatterweb, hvordan personernes tanker og synspunkter kan komme frem i fortællingen uden hele tiden at blive markeret som direkte tale. Det er en fagligt dokumenteret beskrivelse af Flauberts fortælleteknik, ikke en fortolkning opfundet til denne artikel.
Retssagen i 1857
De franske myndigheder mente, at romanens skildring af Emma og hendes forhold kunne krænke den offentlige moral. Flaubert, tidsskriftets ansvarlige udgiver og trykkeren blev stillet for retten i Paris i januar 1857. Anklageren Ernest Pinard fremførte sagen, mens advokaten Jules Senard forsvarede bogen. Retten frifandt de anklagede i februar samme år. Det efterfølgende bogoplag blev tilegnet Senard.
Historikeren og Flaubert-forskeren Yvan Leclerc har i en videnskabelig artikel fra 2010 undersøgt forholdet mellem retssag, censur og selvcensur omkring Madame Bovary. Han behandler sagen som et eksempel på de konflikter, som romanen som masseudbredt litterær genre kunne skabe i 1800-tallets Frankrig. Retssagen er derfor både en del af bogens konkrete udgivelseshistorie og et dokumenteret emne for senere forskning.
Danske oversættelser og udgaver
Romanens første danske oversættelse udkom i 1875 under titlen Fru Bovary. Scener af det franske Provinsliv, oversat af N. J. Berendsen. Den danske registrering i Dansk Forfatterleksikon knytter oversættelsen til L. A. Jørgensens Forlag i København. Titlen Madame Bovary er senere blevet den almindelige danske form, og romanen findes i flere oversættelser og udgaver.
Bibliotek.dk registrerer blandt andet danske udgaver ved Uffe Harder og Hans Peter Lund samt en nyere udgave ved Kim N. Jensen. Gyldendal udgav i 2012 en udgave oversat af Hans Peter Lund, som senere er blevet genudgivet, blandt andet med forord af Suzanne Brøgger. De forskellige danske årstal henviser til konkrete oversættelser, genudgivelser eller udgaver, ikke til romanens første franske offentliggørelse i 1856–1857.
Litteraturhistorie og senere kritik
Flauberts roman omtales ofte som et hovedværk i den franske realismes udvikling. I dansk litteraturformidling placerer Ester Skibsted Holm den blandt de romaner, der gjorde skiftende synsvinkler og indre karakterbeskrivelser til en vigtig del af den realistiske fortællekunst. Den kom efter Stendhals Rødt og sort fra 1830 og før Émile Zolas Germinal fra 1885; deres udgivelsesår viser blot en litteraturhistorisk kronologi og ikke, at de tre romaner følger én bestemt skabelon.
Danske læsere kan finde både kritiske og forskningsbaserede behandlinger af romanen. Maria Guldager Rasmussen anmeldte den på Litteratursiden i december 2012. Litteraturforskeren Jørn Erslev Andersen skrev i 2014 om Emma Bovary, gæld og begrebet bovarisme i en artikel i Passage. Sammen med Leclercs undersøgelse af retssagen giver de tekster mulighed for at følge romanen fra den historiske modtagelse til nyere dansk litteraturkritik. Artiklernes analyser tilhører de navngivne forfattere.
Anmeldelser, forskning og videre læsning
Ester Skibsted Holm: Madame Bovary. Forfatterweb, 2013. Dansk. Fagligt værkportræt om handling, Flauberts fortælleform og romanens placering i realismens historie. Visse funktioner kan kræve adgang.
Maria Guldager Rasmussen: Madame Bovary af Gustave Flaubert. Litteratursiden, 18. december 2012. Dansk; frit tilgængelig. Navngiven anmeldelse, der læser romanen i forhold til den forargelse, den vakte ved udgivelsen.
Jørn Erslev Andersen: Emma, Nastasja og luksusfælden. Om penge og bovarisme. Passage – Tidsskrift for Litteratur og Kritik, nr. 71, publiceret 3. juli 2014. Dansk; forskningsartikel med offentligt resumé og PDF. Undersøger økonomi, gæld og begrebet bovarisme med blandt andet Emma som eksempel. Indeholder fortolkninger og afsløringer af handlingen.
Yvan Leclerc: Procès, censure et autocensure dans le roman du XIXe siècle : l’exemple de Madame Bovary. Cahiers de l’Association internationale des études françaises, nr. 62, 2010. Fransk; forskningsartikel, frit tilgængelig. Dokumenterer forholdet mellem retssagen, censur og den litterære offentlighed.
Kilder og dokumentation
Udgivelse og retssag: Fondation Napoléons historiske gennemgang (opdateret 29. januar 2026) og Bibliothèque nationale de Frances udstillingskatalog. Første danske udgave: Dansk Forfatterleksikon. Senere danske udgaver: bibliotek.dk.
Billedkreditering
Titelblad fra den franske førsteudgave (Michel Lévy Frères, Paris, 1857): Wikimedia Commons / førsteudgavens titelblad, public domain. Billedet er gengivet uden beskæring, i reduceret størrelse.
.jpg){kind=link}
Medvirkende
- Gustave Flaubert (Forfatter)